AUTHOR : Michael Hermansen
PUBLISHED : 2014-04-19 16:53:00

Raijintek Themis EVO


Raijintek har meldt sig på banen med nogle rigtig fede kølere, og de er også rigtig godt kendt for netop deres fede designs kombineret med høj performance. Denne gang er det deres Themis EVO luftkøler, som vi har fået ind af døren til anmeldelse. Themis EVO har et virkelig fedt design, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise til jer. Så skynd jer endelig ind og læs meget mere på de følgende sider.

Så er tiden kommet til, at vi skal rende de enkelte dele igennem, inden jeg samler hele herligheden på mit GIGABYTE GA-Z68-UD3H bundkort og presser systemet lidt, så vi kan få hevet nogle resultater ud.

 

l

 

Her ser I så heatsinken. Den er, som tidligere nævnt, en towerkøler. Forskellen er bare, at denne har et rigtig fedt design skåret ud i sig, som billedet her tydeligt viser. Det ser rigtig godt ud, og jeg er ret sikker på, at den ville se rigtig godt ud i ethvert case.

 

l

 

Toppen viser tydeligt "flamme"-udskæringen i finnerne, og det ser bare lækkert ud! Envidere er hver anden heatpipe ende dækket til med en nikkel kappe. Selvom jeg gerne havde set dem alle sammen dækket, så ser det nu stadig lækkert ud. Der mangler bare det sidste for at gennemføre looket 100%. Til slut er der et Raijintek logo trykket ind i toppladen.

 

Der er mange finner i heatsinken med et lavt mellemrum, hvilket stiller krav til et højt statisk tryk, hvilket fanen så også kan levere, som I kan se under fan specifikationer.

 

l

 

Når vi så kommer til coldplaten, så kan I se, at den er godt bearbejdet. Derudover er køleren med i D.C.C. gruppen. D.C.C. står for Direct CPU Contact, hvilket egentlig bare vil sige, at heatpipes har direkte kontakt med CPU\'en, og derfor ikke er gemt bag et lag kobber, som eventuelt er nikkelbelagt.

 

Heatpipes er til gengæld nikkelbelagt, og selvom jeg har sagt det så mange gange før, så er det virkelig noget, der samler helheden for mig.

 

l

 

Her ser I den 120mm PWM fan, som Raijintek leverer til Themis køleren. Udformningen på fanebladene tyder på, at den virkelig kan skovle noget luft af sted. Kombineret med det store antal af blade, som leverer et højt statisk tryk, så lader denne fan til at være et godt valg til Themis.

 

l

 

Første opgave i monteringen er at få backplaten gjort klar. Den kan vendes på to måder, alt efter om man har Intel eller AMD bundkort. Her er platen vendt med AMD siden ud af, hvilket vil sige, at den er klar til Intel bundkort. De fire lange skruer skal stikkes igennem backplaten og gennem hullerne i bundkortet.

 

 

Efterhånden som man får skruerne stukket gennem bundkortet, skal de fire sorte plastikskruer bruges til at spænde skruerne, og derved også backplaten fast til bundkortet. Derefter sættes de to Intel beslag fast med fingerskruerne og spændes efter med en stjerneskruetrækker. Selvfølgelig må der ikke overspændes, men de skal sidde godt fast.

 

 

Slutteligt skal crossbaren så lægges ind over coldplaten og skrues fast i de to gevindhuller. Her må der gerne spændes igennem, så der er rigtig godt kontakt mellem coldplate og CPU. Selvfølgelig skal kølepastaen påføres CPU\'en, inden man går i gang med at spænde den fast.

 

l

 

Nu er tiden så kommet til at få fanen monteret, og det første, vi skal have gjort, er at føre de fire gummimonteringsarme gennem hullerne i hjørnerne, så vi er klar til at sætte den fast på heatsinken.

 

 

Her har vi så et slutbillede, som viser, hvordan køleren ser ud, når den er monteret på et almindeligt ATX bundkort fra GIGABYTE. Så ved I lidt om, hvor meget køleren fylder i et system. Her kan I måske også se, at den ikke egner sig til helt små kabinetter.

 

Så er vi nået hele vejen rundt om gennemgangen, og derfor kan vi nu haste videre til den sjove del, nemlig benchmark.


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte