AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-07-21 12:08:00

Reeven Justice CPU køler


Reeven er ude med en ny køler ved navnet ”Justice”, som vi skal kigge på i denne anmeldelse. Den byder på features som 6 stk. 6 mm heatpipes og en 120 mm blæser i friske gule/sorte farver. Læs med om denne køler er din næste i dit setup.

Reeven er tilbage hos Tweak.dk med en ny køler. En ganske nydelig luftkøler med en 120 mm Reeven blæser monteret. Justice hedder den og har features som 6 stk. 6 mm heatpipes samt mulighed for 2 blæsere i push-pull setup.

 

reeven logo

 

Indpakningen til tilbehøret.

 

Køleren er pakket i en ganske nydelig hvid kasse, hvorpå der er specifikationer og billeder af produktet.

 

Der følger et kraftigt multibeslag med, brugervejledning og en lille nøgle til at skrue det hele fast med. Denne køler er Socket 1151 kompatibel med de nye processorer fra Intel; der er også vedlagt ekstra holdere til en ekstra blæser, så man kan montere dette. (Reeven har faktisk sendt os en ekstra blæser, så den tester vi også med)

 

 

Selve køleren.

 

Selve køleren er ganske nydeligt udført. Der er topplade på, så man ikke kan se afslutningen af rørene. Profilen er også nydelig, hvor der er en fordybning under blæseren som gør, at der ikke er så meget vindstøj fra vingerne. Den medfølgende blæser er monteret på køleren fra fabrikken, og er i en fræk gul farve, som vi kender den fra tidligere Reeven produkter.

 

 

De 6 mm tykke rør er bukket nydeligt omkring, og samlet i en køleblok for neden, hvor de er loddet på for optimal kontakt. Rørene fylder hele kølefladen, så denne køler kan suge alt varmen ud af CPU'en, også den der fordeler sig væk fra selve CPU'en.  Kølefladen sidder i center af selve køleren, så den fylder lige meget på alle sider.

 

 

Blæseren er monteret med plastikclips, som gør det super nemt at montere og afmontere blæseren. Ikke noget med metalclips, som man kan tabe ned i elektronikken eller noget. Det er en ganske nydelig PWM blæser med sleeved kabel, og den har ikke vibrationsdæmpning i hjørnerne. Der følger også clips med til en ekstra blæser.

 

 

Næste side gemmer på specifikationer og benchmark.


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte