En anden velkendt producent inden for kølerverdenen, som har sendt mig en bunke kølere er Thermalright. En af disse er Macho 120 Rev. A, som er en towerkøler med en 120mm PWM-fan. Hvordan den klarer sig i den gigantiske verden af kølere, der findes i dag, kan I læse meget mere om på de næste par sider.
Ny dag, og derfor også en ny køler. Turen er denne gang kommet til Thermalrights Macho 120 Rev. A, som er en ganske fed towerkøler i et elegant design med udmærket køleevne. Macho 120 er lavet i to versioner, hvor af den ene er lidt mindre end den anden. Dette er den mindre variant, og hvordan den klarer skærerne, kan I finde ud af ved at læse med på de kommende sider.
Thermalright er en ret kendt producent inden for kølerverdenen, som har været med i mange år. Derfor glæder jeg mig også ret meget til at komme i gang, så vi kan se, hvad de egentlig kan levere til os.
Som altid leverer jeg lige lidt hurtig info om produktet:
Inden jeg springer videre til at montere systemet, vil jeg lige liste nogle specifikationer op for jer samt gennemgå indpakningen, så I kan se, hvad vi har med at gøre her.
Som I kan se på de ovenstående billeder, så er der tale om en køler, der passer til alle gængse sockets. Desuden er PWM-fanen begrænset til maks 1300 RPM, hvilket resulterer i den ret lave støj på maksimalt 25.4 dB(A)
Alt efter, hvordan man vender kassen, er den enten neongrøn med sort tekst og de forskellige awards, som Thermalright har modtaget gennem tiden. Eller også er den helt sort med neongrøn tekst samt et stort billede af Macho 120 Rev. A. Generelt en rigtig fed indpakning, som jeg rigtig godt kan lide.
Her ser I så det komplette indhold i kassen. Indholdet består, som I tydeligt også kan se, af heatsink, 120mm fan, skruetrækker og en pose med monteringskit til både Intel og AMD samt en lille pose med kølepasta.
Hertil og ikke længere for præsentationen af kassen med indhold. Nu vil jeg i stedet haste videre til næste del, nemlig monteringen, så vi til slut forhåbentligt kan få udsat systemet for lidt pres og derved hive nogle testresultater frem til jer.