BitFenix Pandora Window

Denne test byder på et lidt anderledes og yderst spændende kabinet fra producenten BitFenix som vi efterhånden har kigget på mange gange her på siden. Denne gang er det deres Pandora Window kabinet som står for skud. Der er tale om et micro-tower som maksimalt understøtter micro-ATX bundkort. Ud over at have support for både radiatorer og high-end hardware, så er Pandora Window også udstyret med en lille TFT skærm på fronten, som kan vise lige det billede man måtte ønske, gennem inkluderet software.

BitFenix er for alvor ved at være en af de store drenge på markedet, når det kommer til kabinetter og tilbehør dertil. På trods af dette er det faktisk ved at være længe siden, vi sidst så på et produkt fra dem. Dette vil vi dog lave om på i denne test, da vi har modtaget et af deres nyeste og spændende kabinetter – Pandora.

 

tweak_dk_BitFenix_Pandora_Window_27

 

Pandora er et yderst stilrent kabinet til micro-ATX form faktoren, som har en masse lækkerier at byde på. Blandt andet har kabinettet en meget smal profil, stilrent design konstrueret i masser af aluminium og noget så spøjst som en indbygget 2.4” TFT skærm – ja du læste korrekt. Det er via software muligt at ændre motivet på skærmen til lige, hvad man måtte lyste. Læs med nedenfor og på de næste par sider, hvor vi tager et nærmere kig på, hvad Pandora er for et kabinet, og hvad det har at byde på.

 

tweak_dk_BitFenix_Pandora_Window_1

 

 

Få overblikket:

  • Meget stilrent design med smal profil
  • Plads til high-end hardware
  • Indbygget TFT skærm der kan ændres
  • Masser af aluminiumsdele
  • Støvfiltre monteret alle steder
  • Begrænset plads til kabelføring
  • Pladsen er godt udnyttet trods størrelsen
  • Kan købes fra 994,- DKK
  • Karakter: 9

Du kan altid finde aktuelle priser på Pricerunner.dk – klik på banneret herunder for at få de bedste priser til dit næste hardware køb.

 

 

Pricerunner

 

 

Specifikationer

 

Vi har været en tur forbi BitFenix hjemmeside og fundet de vigtigste specifikationer på Pandroa:

  • Materials Aluminum, Steel, Plastic
  • Colors (Int/Ext) Black/Black, Black/Silver
  • Dimensions (WxHxD) 160 x 420 x 465
  • Motherboard Sizes Micro ATX, Mini-ITX
  • LCD 2.4" TFT, 240 x 320
  • 3.5” Drive Bays x 2
  • 2.5” Drive Bays x 3
  • Cooling Top 120mm x 1 (included)
  • Cooling Front 120mm x 2 (1 included)
  • PCI Slots x 5
  • I/O USB 3.0 x 2, HD Audio
  • Power Supply PS2 ATX, up to 180mm in length

 

tweak_dk_BitFenix_Pandora_Window_features_1

 

Galleri
Med specifikationerne og features videoen fra BitFenix på plads, kan vi nu kaste det første blik på selve kabinettet. Nedenfor starter vi med to billeder af kabinettet som helhed, hvorefter vi går mere i dybden med de enkelte områder på Pandora Window.

 

Som vi kan se på det første billede nedenfor, finder vi på den venstre side et stort sidevindue, der gør det muligt at kigge ind på CPU, bundkort og et SSD drev, der kan monteres nede i bunden, hvor vinduet har et lille hak. På den højre side er der intet spændende at nævne. Begge sidepaneler er fremstillet i 100% børstet aluminium, som både ser og føles hammer lækkert.

 

 

Vi bevæger os med det samme videre og fortsætter nu oppe på toppen. Forrest heroppe finder vi frontpanelet. Dette består af følgende: Power knap, lyd ind/ud, to USB 3.0 porte og en reset knap. De to knapper har indbygget LED lys til henholdsvis power og harddisk aktivitet.

 

Selve toppen er et stort område med ventilation. Ved at trykke på to punkter i den ene side kan toppen let afmonteres. Der er på toppanelet monteret støvfiler. Heroppe finder vi den ene af de i alt to præmonterede blæsere monteret, som også er, hvad Pandora maksimalt understøtter heroppe. Forrest kan en 3.5” harddisk nemlig monteres. Mere om dette senere.

 

Seneste kabinet

Vores partnere