AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-02-10 07:20:00

Deepcool GENOME - ATX Kabinet med vandkøling


Tweak.dk har ikke anmeldt produkter fra Deepcool før. Men en gang skal være den første, og vi er glade over at kunne starte med deres nye GENOME ATX kabinet med indbygget vandkøling til CPU. Hvad kabinettet ellers tilbyder af finesser, kan du læse her i anmeldelsen.

Så er vi kommet til en ny begyndelse. En begyndelse af anmeldelser af Deepcool grej. Det første produkt vi skal se på fra dem er deres GENOME ATX kabinet, som udemærker sig med lækre detaljer og indbygget vandkøling til din CPU.

 

Deepcool logo

 

Lad os se på indholdet i kassen.

 

Udover selve kabinettet, indeholder kassen også monteringsbeslag til selve køleren. Det forklarer og monterer jeg under benchmarken. Så er der en pose med diverse skruer, en monteringsvejledning, strips samt Velcro.

 

 

Et kig på selve kabinettet:

 

Det kabinet jeg har modtaget er den hvide udgave med blå vandkøling. Kabinettet fås også i sort med enten rød eller grøn væske. Fronten har et halvråt og futuristisk udseende med nogle lækre sorte detaljer. I midten af det hele er glasrøret med vandhelix’en i. På bagsiden kan vi se, at der er plads til en blæser, huller til vandkøling og det hele. Noget der er lidt anderledes på bagsiden, er at der er mulighed for lodrette indstikskort, men det kommer jeg til lidt senere. Vinduet i siden er i plastik, og helt gennemsigtigt.

 

Bemærk på midterste billede, at sidepanelerne ikke har nogen 'håndtag'. Det medvirker at det var en smule svært at tage siderne af på kabinettet. Jeg mangler lidt en form for håndtag jeg kan tage fat i, når siderne skal af.

 

 

Detaljerne:

 

På siden er der en lysknap, hvor man kan tænde og slukke for det pulserende lys i fronten. Det viser jeg lidt om i hardwaremontagen. På frontens øvre venstre hjørne finder vi et Deepcool Gamerstorm logo støbt ind, ganske nydeligt og diskret. Helix’en i glasrøret ser også ganske lækker ud, og pynter bestemt fronten.

 

På toppen har vi betjeningen og diverse stik. Der er power og reset knap i venstre side med power og drev dioderne imellem sig. På højre side af toppen har vi et par USB stik, og lydstik. Hele toppen er åben med bagudvendte gæller, så den store radiator kan trække vejret. Alt i alt et ganske nydelig design.

 

 

Tager vi siden af og kigger ind i kabinettet, kan vi se, at Deepcool også her har givet det et lidt specielt design. Der er ingen drevpladser at se, for de er nemlig på bagsiden. Der er cover til kabelrodet, så kabinettet kan laves ganske nydeligt. Der er udskæring til fingerskruerne, så man nemt kan montere indstikskort.

 

Et specielt sort beslag i midten er beregnet til et PCIe forlængerkabel. Så kan man montere et grafikkort som vender blæser eller hvad man nu har, ud imod vinduet. Så kan man rigtig beundre sin hardware.

 

Deepcool har tænkt over, at der skal være plads til det hele i dette kabinet, så de har lavet muligheden for at fjerne en del af jerngitteret til højre. På den måde er der plads til ekstra lange grafikkort.

 

Tager man fronten af, kan man se, at der også er plads til køling i fronten. Her er plads til flere typer blæsere og vandkøling. Toppen kan man også tage af. Så kommer man ind til den store radiator som er monteret fra fabrikken. Beslaget giver mulighed for en endnu større radiator, eller blæsere, hvis man ikke vil bruge vandkølingen (men hvorfor skulle man ikke ville det i sådan et kabinet).

 

 

Således her kan systemet se ud med grafikkortet monteret med forlængerkabel. Det er en skam man selv skal ud og finde det, da Deepcool ikke har inkluderet det i kabinettet.

 

 

Hvis vi så tager et kig på bagsiden, så er det heromme alt det tekniske foregår. Heromme er der plads til 2 x 3,5 ” drev i bunden, som man skruer fast, samt 4 x 2,5 " drev. Strømforsyningen har god støtte af nogle solide gummifødder, som også dæmper vibrationer fra blæseren.

 

Under selve kabinettet finder vi et lille støvfilter, som dækker indsugningen fra strømforsyningen. Dette filter kan trækkes bagud uden at skulle flytte kabinettet. De fire fødder på kabinettet har krom på siderne, og neopren på undersiden. Så kabinettet står ret godt fast på underlaget.

 

 

Lad os komme videre til specifikationerne.

VORES PARTNERE