In Win 707 - Fulltower

In Wins lancerede for nyligt deres 707 fulltower. Der er her tale om et stilrent kabinet med en front i aluminium, sidevindue med mørktonet plexiglas og plads til seriøst hardware i form af E-ATX bundkort og grafikkort på op til 365 mm. Ligeledes kan der også monteres en 360 mm radiator i toppen samt en 240 mm radiator i bunden. 

Pris
In Win 707 kan findes på nettet til cirka 850 DKK. Klik på Pricerunner.dk banneret herunder for at se alle In Wins kabinetter.

 

Pricerunner

 

 

Du kan finde alle specifikationer og informationer på 707 kabinettet ved at klikke på In Win banneret herunder.

 

tweak_dk_In_Win_707_1

 

 

Konklusion
Selvom det bliver mere og mere populært at bygge små kraftige computere, er der stadig folk, der sværger til store fulltowers med masser af plads til både hardware og køling. Er du en af de sidstnævnte typer, så kan 707 kabinettet fra In Win meget vel være et kig værd for dig.

 

Det ydre design er meget stilrent med en front i aluminium og en stor låge, der dækker for de op til tre optiske enheder, du kan montere. Vi har, som du nok har set, modtaget udgaven i sort/rød, men der findes også en version, der er sort/sølv. Resten af designet på 707 byder på et enormt sidevindue på den venstre side, som er tonet mørkt, hvilket giver et fedt look ind til komponenterne. Toppen er et kæmpe område med ventilation, hvor en 360 mm radiator kan installeres. Derudover er der støvfiltre alle steder på 707 på nær foran de to 140 mm præmonterede blæsere i fronten.

 

Inde i 707 finder vi det klassiske layout, så at sige, med harddiskburene i fronten og strømforsyningen i bunden. På grund af 707's enorme størrelse, betyder det, at der er support for op til E-ATX bundkort og grafikkort på hele 365 mm, uden at der skal afmonteres harddiskbure eller andet. Lækkert! Et stort hul til at skifte CPU-køler er et stort plus at tage med, og kombineret med fine kabelføringsmuligheder på bagsiden gør det montering af hardware legende let. Dog er placeringen af kabelføringshullerene en smule underlig og kunne godt være haft et andet layout. Der er ligeledes heller ikke særlig mange steder, hvor kabler kan fastgøres på bagsiden, på trods af den gode arbejdsplads.

 

Sagt kort, så er In Win 707 kabinettet for dig, der stadig ønsker en computer i en seriøs størrelse, som vil være sikker på at have plads nok til fremtidige opgraderinger uden at skulle skifte kabinet. Vi lander på scoren 8/10 mulige for et ganske fornuftigt fulltower, som har en fordelagtig pris på omkring 850 DKK, hvor man får særdeles mange features og muligheder for pengene med kun få negative ting at fremhæve.

 

Positivt

  • Stilrent design
  • Op til otte harddiske kan monteres
  • Enormt hul til at skifte CPU-køler
  • Fås i sort/rød og sort/sølv
  • Leveres med tre blæsere
  • Fulltower med plads til E-ATX bundkort
  • Plads til 360 mm radiator i toppen plus 240 mm i bunden
  • Front i aluminium
  • Understøtter grafikkort på op til 365 mm
  • Byggekvaliteten er fornuftig
  • Pris vs. kvalitet er OK 

Negativt

  • Intet støvfilter i fronten
  • Meget stort og klodset (for nogle)
  • Kabelføringsmulighederne kunne være bedre 

Karakter: 8

 

tweak_dk_In_Win_707_25

 

Seneste kabinet

Vores partnere