NZXT Manta ITX Kabinet

Så er NZXT tilbage med endnu et kabinet. Denne gang forsøger de sig med stilrent buet design og ny formfactor. De lancerer nu deres første ITX kabinet, nemlig deres Manta kabinet. Kabinettet tilbyder ”oceaner” af plads til kabelføring samt gode muligheder for vandkøling. Se på kabinettet sammen med mig i denne anmeldelse.

 

 

Så er det blevet tid til, at kigge på NZXT Manta. Det er første forsøg fra NZXT med et dedikeret ITX kabinet. De har sørget for, at der er god plads til kablerne og et ordentligt vandkølingsystem. Læs med når vi dykker ind i dette nye kabinet fra NZXT.

 

NZXT logo

 

Lad os beundre det smukke ydre:

 

Dette nye kabinet fra NZXT har stort set ikke en lige kant. Alt udenpå er buet i bløde former. I kanterne af buerne er der sort gitter, så kabinettet kan trække vejret. Vinduet i siden er helt klart, så man kan se alt sin hardware.

 

 

Oven på kabinettet har vi betjeningen, diverse stik og dioder for power og drevaktivitet. Dioderne er gemt under striben helt i front. Grunden til at det første billede er lidt mørkt er, at jeg ville fremhæve de små hvide piktogrammer der er lige under stikkene. Man kan lige ane dem på billedet.

 

 

Under bunden er der også lidt gejl. Nogle ret høje bøjleben med nogle gode solide gummifødder under, så kabinettet står godt fast. Der er også et støvfilter, som dækker indsugningen fra strømforsyningen. Støvfilteret kan trækkes bagud, uden at man skal løfte kabinettet.

 



Og så er der al teknikken i det indre:
 

 

Så begynder jeg at åbne kabinettet. Når man tager fronten af, kommer man ind til støvfilteret, som dækker de to 120 mm blæsere.  Med toppen af kan man se, at der også her er mulighed for blæsere og eventuelt en radiator. Så kabinettet har gode kølemuligheder.

 

Selve layoutet inde i kabinettet er umiddelbart noget der ligner NZXT. Det er stilfuldt, og det ser ud som om der er tænkt over tingene. Der er plads til 2 stk. 2,5 " drev foran, og kabelhullerne er dækket af metalcover.

 

 

Kabinettet har noget lys indbygget. Der er lys i NZXT logoet på PSU coveret, samt lamper til at lyse stikkene bagpå op. En lille knap bagpå giver mulighed for at tænde og slukke for de forskellige ting. Man kan tænde dem skiftevis, eller have begge tændt eller slukket.

 

 

På bagsiden er der rigeligt med plads til kabler. Heromme sidder også en 8 port PWM blæserstyring, så man har mulighed for at styre alle blæsere fra et enkelt PWM stik på bundkortet. Det er faktisk ret fedt, at NZXT har sat sådan en i kabinettet. Strømforsyningen kommer til at ligge på gummipuder, som vibrationsdæmper.

 

 

For lige at vise mulighederne for placering af drev, har jeg hurtigt monteret dem. I bunden kan man have enten et 3,5 " eller 2,5 " drev. Oppe bag de 2,5 " drev der er på forsiden, kan man montere et 3,5 " drev. Så der er faktisk ret gode muligheder for lagerplads.

 


Videre til Specifikationerne.

Seneste kabinet

Vores partnere