G. SKILL RIPJAWS MX780 Gaming Mouse

G. SKILL har længe været på markedet, hvor de har produceret hukommelsesmoduler til computere. Nu bevæger de sig lidt videre, og er på vej ind på gamer markedet med hensyn til tilbehør. Vi skal i dag kigge på deres RIPJAWS MX 780 gaming mus, som tilbyder en masse fede features.

G. SKILL er nye inden for gamer markedet, når det gælder tilbehør. Vi skal i denne anmeldelse kigge på deres første gaming mus, nemlig deres RIPJAWS MX780. Musen tilbyder en masse features som RGB lys i flere zoner og en god 8200 DPI laser sensor. Læs her hvordan den er.

 

G. SKILL logo

 

Først skal vi da lige pakke den ud.

 

Bemærk, at jeg i denne video unboxer G. SKILL RIPJAWS KM780 tastatur og MX780 mus.

Unboxing for musen kommer 7:20 minut inde.

 

 

 

Videre til detaljerne.

 

Musen er en såkaldt synkron mus, hvilket vil sige, at den er ens på begge sider. Det giver 2 knapper mere i forhold til en typisk mus. Så man har hele 8 knapper, som man kan programmere som man har lyst.

 

 

Foran på musen er der en kraftig aflastning af kablet og scrollhjul, samt en knap bag scrollhjulet. Denne knap er typisk en DPI omskifter.

 

Bag på musen har vi et G. SKILL logo, som er oplyst. Man kan her vælge imellem alle 16.8 mio. farver i RGB spektret. Under selve musen kan vi se at bunden er af aluminium. Der er nogle gode glidepuder samt en skrue til at justere højden af bagkappen.

 

 

I forbindelse med justering af bagkappen bruger man en lille Umbraco nøgle, som følger med musen. Denne nøgle kan desværre ikke gemmes under selve musen, som vi ellers kender det fra andre producenter. Som man kan se, kan bagkappen justeres en hel del op og ned, hvilket er rigtig lækkert.

 

 

Sidepanelerne på musen kan ligeledes skiftes ud. Der følger to sæt med musen, et sæt brede og et sæt smalle. Disse kan nemt og ubesværet skiftes ud, da disse er magnetiske. Så man altså tilpasse musen efter ens behov, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

 

 

Når man så har taget siderne af, så har man også mulighed for at tilføje vægt til musen. Der følger to 4,5 g klodser med musen, som man kan sætte ind i siderne på musen. En klods på hver side.

 

 

I enden af det 1,8 m lange stofkabel, finder vi et kraftigt guldbelagt USB stik. Lækker afslutning.

 

 

Der er også software til musen.

 

Der følger et stykke ret omfattende software med til musen. Herinde har man muligheden for, at justere alle de features man umiddelbart har behov for. Man kan lave egne makroer og forskellige profiler, som man kan skifte imellem. Selve musen kan gemme op til 5 forskellige profiler i sin egen hukommelse. Det vil sige, at man sagtens kan tage sin mus med på netcafe eller andet, og stadig have sin opsætning med sig. Altså helt uden at man skal installere softwaren.

 

 

 

Vores partnere