MSI Interceptor DS300 Laser Gaming Mus

MSI kommer hele tiden med nye produkter til os gamere, og denne gang er det en ny mus vi skal kigge på. Interceptor DS300, en FPS mus med laser sensor og vægsystem samt RGB belysning, er nogle af de funktioner som denne mus tilbyder.

MSI laver alt muligt forskelligt hardware. Vi skal i denne anmeldelse kigge på et af deres nyere segmenter, nemlig en mus. Denne mus hedder Interceptor DS300, og er en Laser gaming mus med hele 8200 DPI. Kig med i anmeldelsen her, om dette er det nye værktøj, som skal gøre dig til den ubesejrede mester på slagmarken.

 

MSI Gaming logo

 

Men lad os se hvad man får for pengene.

 

Selve kassen er nydelig og fyldt med produktinformation udenpå. Man kan sågar åbne kassen, og ligge sin hånd ind på musen, så kan man få en fornemmelse af, hvor stor den er. I kassen er der udover musen, en brugervejledning.

 

 

Et nærmere kig.

 

Musen som helhed har en god størrelse. Min hånd ligger rigtig godt på den, og overfladen virker ikke som om den er følsom over for fedtfingre. Overfladen er ikke i soft-touch materiale, men i en slags grov plastik; så den føles rigtig godt i hånden, uden at virke glat.

 

På fronten har vi scrollhjulet, samt en DPI omskifter. Bag på musen er der et MSI logo, som kan lyse i alle regnbuens farver.

 

 

På venstre side af musen er der dioder for DPI indstillingen samt to tommelfingerknapper. Der er gummioverflade på begge sider af musen for at give det optimale greb imens man spiller.

 

 

Under selve musen er der glidepuder, som gør at musen glider let og elegant henover overfladen. Det er også hernede vi finder vægtsystemet, som gør at man kan tilpasse vægten efter sit personlige behov. Hver vægt er på 4,5 gram, og man kan således justere musen fra 150 til 163,5 gram.

 

 

For enden af det 1,8 meter lange og bløde stofkabel, finder jeg et guldbelagt USB stik. Det gør at der er god forbindelse hver gang.

 

 

Softwaren der kan rigtig meget.

 

Softwaren som man skal hente på MSIs hjemmeside kan rigtig meget. Der er masser af muligheder for, at programmere musen lige efter dit personlige behov. Alle knapper på musen kan om programmeres efter eget ønske, og man kan lave flere forskellige profiler.

 

 

Man kan justere de fleste tekniske ting på musen, som lift-off afstand og responstid. Man kan også individuelt sætte de 4 forskellige DPI indstillinger, sågar for hver akse. Så der er masser at pille ved.

 

 

Musen har sådan set 2 lyszoner, men det er kun selve MSI logoet man kan bestemme farven på. Der kan man så til gengæld også vælge imellem 16,8 mio. farver. DPI knappen på toppen følger dog den effekt og styrke man sætter lyset til, det gør DPI dioderne ikke. De lyser kraftigt rødt hele tiden.

 

 

Så skal der testes.

 

Jeg har testet musen over nogle dage, hvor jeg har spillet og ellers brugt computeren som jeg plejer. Til hverdag bruger jeg er Logitech G9, og har også testet en del andre mus. Så hele den baggrund danner grundlag for min vurdering.

 

Komforten:

 

Jeg har umiddelbart en ret stor hånd, og dertil passer denne mus perfekt. Musen ligger rigtig godt i hånden, og støtter hele hånden indvendigt. Alle fingrene kan nå knapperne, hvilket er rigtig dejligt. Jeg oplever ofte, at tommelfinger knapperne er sat så langt fremme, at man ikke kan nå dem uden at skulle løfte hånden fra musen.

 

MSI har valgt at lave en hulning der hvor tommelfingeren ligger, og det føles helt naturligt at tommelfingeren kan komme derind og holde fast på musen. Det giver et rigtig godt greb, når man skal flytte eller løfte musen op. Det gør også, at knapperne til tommelfingeren er nemme at ramme. Alt i alt en mus med super god komfort.

 

 

Brugen:

 

Jeg har brugt musen over nogle dage, og er blevet rigtig glad for den. Den ligger rigtig godt i hånden, og aflæser mine bevægelser ned til mindste detalje.

 

Alle knapper på musen er nemme at komme til, og man kan hurtigt skifte DPI og profil imens man spiller.

Softwaren har faktisk OSD, som fortæller hvad man gør med musen. Der kommer en lille indikering op, hvis man skifter DPI eller profil. På den måde er man aldrig i tvivl om hvilken DPI indstilling man bruger under spillet, eller hvilken profil man skifter til. Det er smart, for så er man ikke tvunget til at kigge ned på musen. Det letter hverdagen en del.

 

Lyset:

 

Musen har som beskrevet tidligere nogle forskellige områder med lys. Der er logoet bagpå samt DPI knappen på toppen, som kan justere. Der er DPI indikeringerne på siden af musen, som ikke kan justeres. Lyset er meget tilpas og kan justeres i styrke. Logoet bagpå er jo mest for show, når musen står og damper af efter en hed kamp i dit yndlingsspil.

 

 

 

Vores partnere