Synology DiskStation DS211+ NAS server

Synology har specialiseret sig i at udvikle og producere NAS-servere - Network Attached Storage. Det har de gjort lige siden firmaet blev grundlagt tilbage i år 2000. Synology ligger specielt vægt på brugervenligheden og -oplevelsen ved deres produkter. Vi har flere gange stiftet bekendtskab med Synology og hvor det sidste gang var deres 2010 version af deres topmodel i to-disk serien - DS210+ - skal vi nu tage et kik på den tilsvarende 2011 model - nemlig deres DiskStation DS211+.


Indledning

Synology har specialiseret sig i at udvikle og producere NAS-servere - Network Attached Storage. Det har de gjort lige siden firmaet blev grundlagt tilbage i år 2000. Synology ligger specielt vægt på brugervenligheden og -oplevelsen ved deres produkter.

Vi har flere gange stiftet bekendtskab med Synology og hvor det sidste gang var deres 2010 version af deres topmodel i to-disk serien - DS210+ - skal vi nu tage et kik på den tilsvarende 2011 model - nemlig deres DiskStation DS211+.




Indpakning

I modsætning til de produkter vi tidligere har kikket på fra Synology, så er emballagen DiskStation DS211+ kommer i, ikke i sammen design. Synology har nemlig skiftet det brune pap ud med et meget simpelt sort design. Midt på kassen står der "DiskStation" og under dette finder man fem ikoner. Det er et meget simpelt design, der præcist beskriver hvilket produkt man har med at gøre, og hvad det tilbyder af funktioner.



På siden af emballagen har de vist funktioner som DiskStation DS211+ tilbyder og på bagsiden viser de, med en række ikoner, hvordan deres DiskStation forener alle ens databehov i én pakke og hvordan den forbinder det hele.



Som altid er Synology virkelig gode til at hjælpe med deres produkter. Når man åbner emballagen har de her gjort opmærksom på, at det er en god idé at læse installationsvejledningen.

 

Vores partnere