AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-03-24 09:35:00

ASUS RP-AC56 - Trådløs AC1200 Dual-band AP/Repeater/Media bridge


ASUS dækker mange andre områder end gaming, som ellers normalt er det segment, vi dækker her hos Tweak. De laver en masse andet udstyr, og denne gang anmelder vi en Wi-Fi-extender fra dem, som dækker helt op til en AC-forbindelse med små 1200 mbit.

Så er ASUS tilbage hos Tweak.dk. Denne gang skal vi kigge på et spændende produkt fra dem; nemlig en Wi-Fi extender. Denne extender skulle udvide ens trådløse netværk, så det rækker længere. Så skulle man være sikret en god forbindelse i hele huset, når man bruger denne enhed. Læs her, om denne extender opfylder forventningerne til at udvide netværket tilstrækkeligt.

 

ASUS logo

 

Skal vi ikke starte med at pakke den ud?

 

 

Og lad os så kigge lidt nærmere på den dims.

 

Som man kan se, er den ganske stilren i designet. Den er hvid med en lidt specielt mønstret overflade på fronten.

Her på fronten finder vi to knapper og 3 dioder. Dem kigger vi nærmere på om lidt.

På venstre side har vi et RJ45-stik til netværk, og på højre side er der et lydstik. Ja, man kan streame musik til denne enhed, så man kan koble et sæt højtalere til den.

Bag på den finder vi et smart stik til stikkontakten. Dette kan drejes, så det enten vender vandret eller lodret. Det er ret smart.

 

 

Knapper og dioder.

 

Knapperne på fronten er beregnet til nem kryptering af forbindelsen og reset af enheden.

WPS-knappen er en nem måde at forbinde trådløse enheder på. Man trykker på WPS-knappen på sin router, og så trykker man på WPS-knappen på enheden. Så finder enhederne selv ud af at de hører sammen og skaber på den måde en sikker forbindelse imellem hinanden. Ganske simpelt og smart.

RESET-knappen er så man kan nulstille enheden, hvis noget skulle gå galt. Denne er sikret imod utilsigtet aktivering ved at have 2 sekunders forsinkelse. Man skal altså trykke og holde den inde i 2 sekunder før enheden bliver nulstillet. Rart med muligheden, og man kan jo nemt sætte det hele op igen med WPS-knappen.

 

Knapper

 

Så er der jo også nogle dioder her på fronten, som man kan bruge til, at se hvordan enheden har det.

Den øverste er power-dioden, og denne lyser grønt, når enheden er klar til brug.

Den næste er indikering af 5 GHz netværksstatus. Den har 3 forskellige farver (grøn/orange/rød), som indikerer hvor god styrken er på det modtagede signal. Denne skal gerne være grøn for optimal udnyttelse.

Den nederste diode er indikering af 2,4 GHz netværk. Denne indikering er magen til 5 GHz indikatoren, så denne bør også være grøn for optimal udnyttelse. Hvis nogen af de to nederste dioder er slukket, betyder det, at der ikke er forbindelse til den type netværk.

 

Dioder

 

Kan den bruges til fast netværk?

 

Denne enhed kan bruges på mange forskellige måder. Den kan bruges som en forlænger af det trådløse netværk til almindelig kablet netværk eller som trådløs sender. Det er det man bruger RJ45-stikket til. Her kan man tilslutte enheden enten til ens router/netværk, eller man kan tilslutte den til sit fjernsyn, eller hvor man nu skal bruge netværk henne, men ikke har mulighed for at trække kabler. På den måde kan denne enhed faktisk være trådløs router eller trådløs forlænger af kablet netværk. Super smart.

 

 

Audioporten - hvad bruges den til?

 

Denne enhed har faktisk også en audioport. Den kan man bruge, hvis man gerne vil streame musik til et par højtalere. ASUS har lavet en app, som de kalder ASUS AiPlayer. Denne afspiller giver muligheden for at streame til lydporten på enheden. Appen findes både til Android og iPhone.

Man kan tilslutte alt fra høretelefoner til aktive højtalere. Bare de har et 3,5 mm stik til lyd.

 

 

Skal vi ikke komme videre til specifikationerne?

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte