AUTHOR : Mads
PUBLISHED : 2015-03-21 07:57:39

Online musik overhaler fysiske medier i USA

Der findes et væld af musikstreamingtjenester derude, og vi kan i flæng nævne Spotify, Deezer, TDC Play og Wimp som nogle af de tjenester, danskerne har taget til sig. På verdensplan er musikstreaming også kæmpestort, og nu har de amerikanske musikstreamingtjenester i fællesskab nået noget af en milepæl.

Ifølge RIAA (Recording Industry Association of America), så blev 2014 året, hvor musikstreamingtjenesterne for første gang nogensinde omsatte mere end omsætningen for salg af fysiske CD'er.

Musikstreamingtjenesterne i USA omsatte i 2014 nemlig for 1,87 mia. dollars eller ca. 12,9 mia. danske kroner, hvilket er mere, end hvad CD-salget genererede. Dette tal var nemlig lidt lavere og lå på 1,85 mia. dollars (ca. 12,75 mia. DKK).

Samlet set blev der i 2014 solgt musik for 6,97 mia. dollars (ca. 48 mia. DKK), hvilket er et fald på 0,5% i forhold til tidligere år. Af dette beløb tager Apple iTunes stadig den største bid af kagen med et samlet salg i 2014 på 2,58 mia. dollars (ca. 17,8 mia. DKK).

Ud fra disse tal kan man bl.a. tolke, at musikmarkedet i USA ikke som sådan lider under fremmarchen af de online tjenester, men at de gratis musiktjenester såsom YouTube, som voksede med 34%, måske bærer en del af skylden for, at omsætningen faldt en lille smule.

Hvad tolker du ud fra tallene?

VORES PARTNERE