AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-06-01 13:02:00

HTC 10


Næste topmodel fra HTC er på vej. Der er tale om deres HTC 10, som de netop nu er ved at gøre klar til butikkerne. Vi skal kigge på den, og se om den kan følge med i opløbet når det gælder topmobiler. Og så skal vi ikke mindst se hvilken fremgang der har været i forhold til de tidligere modeller.

**Sponsoreret indhold.

 

HTC er ved at gøre deres nye topmobil klar til markedet. Det er deres HTC 10 (bemærk at de har sparet M’et foran denne gang) som er i pakkeriet. Vi skal kigge på den i denne anmeldelse, og se hvordan udviklingen har været i forbindelse med netop HTC mobiler. Læs med her, og vurder om dette er din nye smartphone.

 

HTC logo

 

Tilbehøret.

 

Mobilen kommer i en klassisk HTC mobil kasse. Jeg har personligt bekendtskab med 3 tidligere modeller, og alle kasserne har set således ud.

 

Af tilbehør finder med et headset, en lader og en metalclips til at åbne for de forskellige dæksler til SIM og SD kortene.

Opladeren er en USB lader med et ret tykt kabel. Den leverer 5 V - 2,5 Ampere hvilket er ganske meget.

 

 

Hvordan ser den nye HTC topmobil ud?

 

Modellen jeg har modtaget er den hvide model. Som man kan se, er der drastiske ændringer i forhold til deres 'M' modeller. Højtalerne på fronten har måtte lade livet, og der er kommet en knap på fronten. Bagsiden er rent aluminium, med grå plastik aftegninger, hvilket jeg finder ganske nydeligt.

 

 

I højre side på mobilen har vi Power og Volumenknapperne samt holderen til SIM kortet. På venstre side finder man holderen til SD kortet.

 

I bunden er der mikrofon, USB-C samt højttaler. Bemærk, at denne mobil IKKE kommer med standard Mikro-USB, men det nye Type-C stik, som kan vendes begge veje. I toppen af mobilen har vi headset stikket.

 

 

I toppen af fronten finder vi et 5 MP selfie kamera, en højttaler og diverse sensorer som lys og nærhedssensor.

I bunden af fronten finder vi Home touchknappen, som samtidig er fingertryksaflæser. På hver side af Home knappen, kan man lige ane de hvide touchknapper. De er helt usynlige når de ikke er aktiveret, hvilket jeg synes både er godt og skidt; specielt når man lige skifter fra en anden mobil, hvor de sidder omvendt.

 

Bag på har vi et 12 MP Ultrapixel kamera sammen med en dual blitz og laser sensor til fokus.

 

 

Hvordan er Skærmen så? 


Skærmen er ret godt. Den har helt klare farver, og står helt klar. Skærmen er en 5,2" Quad HD Super LCD 5 skærm, så alle kanter står helt skarpt på den. Den er beklædt med Corning Gorilla glas, som er ekstremt holdbart imod stød og slag.

Betragtningsvinklen på mobilen er ganske fin, og man kan se på skærmen fra meget skarpe vinkler.

 

 

Men hvad med brugerinterfacet?

 

Mobilen kommer med 3 startskærme. En med blinkfeed, hvor du kan følge dine sociale medier. En forside, hvor de mest brugte programmer allerede ligger på. Til sidst er der side 3 med lidt flere programmer på. Som man kan se i programoversigten, er mobilen ikke spækket med programmer fra starten. Der er de programmer man har behov for, og så kan man jo selv tilføje med tiden.

 

 

Så er det tid til billeder.

 

Jeg har testet kameraerne på mobilen, og synes umiddelbart det ser rigtig godt ud.

Første billede er taget udenfor med frontkameraet. Jeg har brugt standard indstillingerne, og synes umiddelbart at det ser ret godt ud. Farver og detaljer er fint med. Kontrasten er måske en smule i overkanten, men ikke noget kritisk.

Næste billede er så taget med selfie kameraet, og det er faktisk også ret fint. Billedet har jo ikke den store opløsning, men farverne er faktisk mere afdæmpede og normale i dette billede.

 

 

Så kommer vi til brug af hovedkameraet i mørke omgivelser. Her klarer kameraet sig faktisk ret fint, man kan godt se lidt mangel på detaljer osv. Men der er jo heller ikke særlig meget lys at optage dem fra.

 

På andet billede bruger jeg blitzen, og der fremhæves alle detaljer straks. Dog vil man måske mene, at billedet er en smule overbelyst, hvilket vasker farverne lidt ud. Der er det første billede uden blitz mere naturtro til farverne.

 

 

Headset og Lyden.

 

Jeg har lyttet lidt til headsettet, og det er faktisk et ganske glimrende headset. Headsettet er et in-ear headset, så det lukker alt andet lyd ude. Det synes jeg personligt er bedst, så man ikke får nogen forstyrrende elementer i det man nu lytter til. Dog skal man huske, at passe på i trafikken, da man heller ikke kan høre den.

 

Lydmæssigt er dette headset lige som det skal være i forhold til mine ører. Der er god diskant i lyden, så man får alle detaljerne med. Og så er der en god pumpende bas, som sørger for lækker dybde. Dette headset kan jeg lytte til i flere timer af gangen uden at blive træt i hovedet.

 

 

Hvordan klarer HTC 10 sig i benchmarken.

 

Denne mobil er stærk.  Den store Snapdragon 820 processor på 2,2 GHz klarer sig rigtig flot. Som man kan se på udviklingen fra M8S og op til nu, så er der sket en stor udvikling i processor hastigheden, og regnekraften. Batterimæssigt ligger denne mobil også rigtig højt, dog ikke så højt som Samsung S7. Det tror jeg mest af alt skyldes LCD skærmen. Den er unægteligt lidt mere strømkrævende end en AMOLED skærm, men den klarer sig uden tvivl flot.

 

 

Hvordan er den at bruge til hverdag?

 

HTC 10 er en super hurtig og ekstremt lækker mobil. Den føles virkelig som kvalitet når man har den imellem hænderne. Alle programmer starter lyn hurtigt, ventetid er en saga blot med denne mobil. Jeg har haft både HTC, Samsung og Sony mobiler. Min nuværende mobil er en HTC M9, som jeg er rigtig glad for. Til hverdag ser jeg en del stream på mobilen uden headset. Der falder HTC 10 desværre lidt til jorden, da jeg mangler de frontvendte højttalere. De højttalere HTC har sat i den nye mobil er ikke frontvendte, eller man har prøvet at få den øverste højttaler til at følge med, men det lykkedes ikke overbevisende. Så på med headsettet eller eksterne højtalere, hvis du vil nyde lyden ordentligt.

 

Så har vi 'problemet' med USB-C stikket. Nu har man jo igennem en årrække fået samlet en del Mikro-USB kabler, så man faktisk kunne lade sine mobile enheder over det hele. Det samme gælder når man er i byen hos andre, eller i bilen. Det kan man ikke mere, da dette nye stik ikke er kompatibelt. Bevares, USB-C er fremtidens USB stik, det er der ingen tvivl om, men det er slet ikke udbredt blandt producenterne endnu. Så nu skal man have to typer kabel liggende.

 

Når det kommer til boot tiden på mobilen, fra man trykker på knappen, og til den er klar gik der 34 sekunder. Det er en ganske ok boot tid men igen, hvor tit genstarter man sin mobil. Min er i hvert fald tændt hele tiden.


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte