Nu har Samsung endelig annonceret deres nye Galaxy Note 8, og forventningerne er store hos både producent og slutbrugerne.
Ganske som forventet, er Galaxy Note 8 bygget med en 6.3” Super AMOLED QHD+ skærm, dual kamera på bagsiden, og option for enten en Snapdragon 835 eller en Exynos 8895 SoC, alt efter region.
Med fysiske dimensioner lydende på 162.5 x 74.8 x 8.6 mm og 195g, placerer Note 8 sig solid i segmentet som værende en phablet – på den fede måde vel og mærke. Grundet den meget tynde ramme omkring den super indbydende 6,3” Super AMOLED skærm med en opløsning på 2960x1440, virker den bestemt ikke som nogen normal phablet – om ikke andet, så en meget yndefuld en af slagsen.
Samsung gjorde ligeledes meget ud af at hype dens screen-to-body ratio på 83,2 % samt den er kompatibel med HDR10 og tilbyder en Always-On feature.
Som tidligere skrevet, er motoren i Galaxy Note 8 enten en Qualcomm Snapdragon 835 SoC eller Samsungs egen Exynos 8895 SoC, alt efter din bopæl, hvilket betyder du enten får en Mali-G71 MP20 GPU på Exynos og en Adreno 540 med Snapdragon 835 SoC. Begge er monteret med hele 6GB RAM op tilvalgsmuligheder for 64GB, 128GB eller 256GB lager.
Som forventet, er Galaxy Note 8 bundlet med Samsungs S Pen, som blandt andet er forbedret mht. følsomheden, og muligheden for at kunne foretage ”screen-off memos”
Som et lille krydderi, kan S Pen oversætte tekst fra 71 understøttet sprog.
En af fokuspunkterne på Galaxy Note 8, er det nye dual setup mht. kameraet på bagsiden, som denne gang byder på to 12 megapixel sensorer, hvoraf den ene gemmer sig bag en f/1.7 linse, og det andet bag en f/2.4 telefotolinse, som er i stand til at håndtere 2x optisk zoom og 10x digitalt zoom sammen med optisk stabilisering af begge linser. Kameraet på fronten, er et 8 megapixel kamera med en f/1.7 linse med autofokus til fede selfies.
At tilslutninger finder vi et standard USB-C jackstik og genbrug af den meget omtalte 3.5mm audio jackstik. Samsung har også valg at udstyrer Note 8 med 802.11ac dual-band WiFi, Bluetooth 5.0, NFC, GPS og LTE Cat.16.
Note 8 fra Samsung også udstyret med:
Iris Scanner, Pressure, Proximity, Heart Rate, Gyro, Fingerprint, Hall, Barometer samt en IP86 rating, hvor sidstnævnte gælder bade Note 8 og S Pennen.
Af operativsystem kommer Galaxy Note 8 forud installeret med Android 7.1 krydret med Samsungs egne features på toppen af kransekagen som f.eks. Bixby og understøttelse af Gear VR og DeX workstations.
Med tankerne frisk i sindet på Note 7 problemerne, så tyder alt på Samsung går med livrem og seler på Note 8, som denne gang udstyres med et 3,300mAh batteri, som forud for lanceringen, har været gennem et nøje overvåget 8-Point Battery Safety Check. Vi håber derfor Samsung har lært af tidligere batteriproblemer.
Samsung Galaxy Note 8 kan allerede forudbestilles globalt, og en forventet ankomst i butikkerne fra 24 september. Farveladen bliver denne gang holdt i Deepsea Blue, Midnight Black, Orchid Gray og Maple Gold.
Prisskiltet er sat til US $930 I USA og €999 i Europa.
Besøg vores samarbejdspartner MSI via banneret