TGT Midas Force PowerPack 12000 - Det bærbare kraftværk

Du har været der før, og helt sikkert flere gange. Du sidder i bussen på vej hjem, og din telefon er løbet død for strøm. En sådan situation er som regel fuldstændig håbløs, dog kan det hele blive meget nemmere, takket være TGTs PowerPack. TGT har produceret flere forskellige PowerPacks, og den jeg tager et kig på i dag hedder Midas Force PowerPack 12.000. Midas Force er et lille eksternt batteri med et meget stort potentiale. Den kan forsyne alt lige fra en iPad til en gammel Nokia mobil, med strøm. Det hele forgår meget simpelt. Du tager batteriet op ad lommen, og tilslutter så enten et af dine egne USB kabler, eller en af de medfølgende adaptere, og vupti, så er dine mobile enheder atter forsynet med strøm. 

Hvad er med i pakken?
TGT har udstyret Midas Force med et ganske fornuftigt arsenal af forskellige stik og adaptere. Der er stik til alt lige fra nye/gamle Nokia enheder til nye/gamle Samsung enheder. Alt i alt er der stik til hver en tænkelig gadget. Selv HTCs Blackberry telefoner er med på listen.


 

 

Specifikationer

 


Til batteriet har TGT været så flinke at vedlægge en lille stofpose til at opbevare batteriet i. Men pas på, er du den heldige ejer af en firbenet ven, så er tasken en sand hårmagnet.

 

Hvad er en ”PowerPack”?
Som jeg nævnte i starten, så er der tale om et ganske stort eksternt batteri. Effekten er på højde med et 6-cells bærbar, med hele 44Wh eller 12.000 mAh. Effekten er på 5v, og Midas er udstyret med 2 USB udgange. Den ene USB levere 1A ved 5V og den anden kan klare hele 2,1A, sidstnævnte er samme effekt som en AC lader! Ifølge TGT kan Midas holde din tablet kørende i op til 20 timer, vel og mærke hvis batteriet er i 0. Sagt på en anden måde, kan du lægge 20 timer til oveni den eksisterende batterilevetid. Hvad angår en mobiltelefon, kan den forsynes med strøm i svimlende 75 timer, udover den angivne batteritid.

 

 

Det er en del, og betyder at du kan fortage opkald i 75 timer uden afbrydelser. Det tager ca. en god nats søvn, eller ca. 7 timer at lade ”Kong” Midas op. Du kan lade det lille kraftværk op ca. 500 gange, så de flestes behov skulle gerne være dækket ind.


PowerPack i daglig brug

Her op mod nytår vælger jeg at se hvad den lille ”Kong” Midas kan bruges til. D. 30. december drager jeg mod det vestlige Jylland, nærmere bestemt mod et sommerhus sammen med nogle dejlige mennesker. På vejen mod det vestjyske tages Midas i brug, for første gang. Jeg finder plasticposen, indeholdende mit iPad ladekabel, frem og får sluttet iPaden til USB port nummer to på Midas. USB port to er nemlig den, der leverer 2,1A, hvilket er lig med hurtigere opladning. Det går fint med at holde iPaden kørende, dog når jeg ikke at se Midas fulde potentiale lige med det samme, da min iPad lå på 90 % kapacitet fra start af.


I løbet af d. 31. får Midas lov at holde min iPad 3 kørende, og som bekendt er iPad 3 ganske krævende, hvad angår strøm. Det lykkedes Midas at lade Apples vidunder op, dog kun hvis den ikke bliver brugt. Over natten til d. 31. får Midas lov at prøve kræfter med en HTC One S. Det lykkedes at lade HTCs lille vidunderbarn op over natten. Batteriniveauet går fra 5 % til 95 % i løbet af de 7 timers søvn jeg når at få. Dette var ved hjælp af Midas 1A port, der er at finde i form af den første USB udgang. Som nytårsdag går, får Midas lov til at hygge sig med en iPad 3 og en HTC One S, der begge bliver brugt til det de gør bedst, nemlig krævende 3D spil. Trods den voldsomme belastning, er Midas ikke til at slå af pinden.

 

 

Det bliver nytårsaften og det bliver også nytårs nat. Dagen derpå er Midas dog ved at være træt. På den halvlange tur fra vestjyske til østjyske udsættes Midas for den sidste prøve, nemlig at holde en iPad 3 med kun 6% strøm kørende, sammen med en One S, der skal lege WiFi hotspot. Det forløber nogenlunde, dog er det vigtigt at få tilsluttet iPad 3 til den USB udgang med 2A, da det ellers ikke er muligt at forsyne iPaden med tilstrækkelig strøm. Midas består prøven, den formår at holde min iPad og One S kørende, hele turen hjemover, det skal dog siges at iPaden ikke blev beriget med yderligere procenter udover de 6. Midas blev for øvrigt ganske varm, og endte da også med at brokke sig, og fortælle at strømniveauet altså nu var på ”low”.

Læs mere om TGT Midas Force PowerPack 12000

Vores partnere