AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-06-15 11:54:00

be quiet! Pure Power 9 700W CM


be quiet! udvider og forbedrer hele tiden deres produkter. Det gælder også denne gang, hvor de er nået til model 9 af deres Pure Power serie. Vi skal i denne anmeldelse kigge på deres 700W udgave, som dog også laves i mindre modeller.

Vi har anmeldt strømforsyninger fra be quiet! før, og nu er det tid igen. De har nemlig udgivet nogle nye modeller, og vi skal denne gang kigge på deres nyeste skud fra serien Pure Power. Serien henvender sig til dem der vil have en støjsvag maskine f.eks. mediacenter eller kontor. Men de 700W den byder på er også power nok en gaming maskine. Læs i denne artikel, om du skal skifte til denne be quiet! Pure Power 9 på hele 700 Watt.

 

be quiet! logo

 

Men lad os da lige se på kassen og indpakningen.

 

Kassen er ganske nydelig, med finde illustrationer og specifikationer udenpå. Inde i kassen er kablerne pakket fint langs siderne, og selve strømforsyningen er pakket i bobbleplast. Kablerne er fladkabler, og så er der en pose med strips og skruer samt en brugervejledning.

 

 

Kablerne.

 

Kablerne er fladkabler, og alle stik er sorte; det ser ganske nydeligt ud, når det hele er ensfarvet. På første billede kan man se længderne på kablerne, og afstanden imellem stikkene på de forskellige kabler.

 

 

Strømforsyningen.

 

Strømforsyningen er semi-modulær. Det vil sige, at der er kabler der sidder fast på strømforsyningen, men det er lidt lige meget da der er tale om ATX og CPU stikkene for dem skal man jo alligevel altid bruge. Kablerne på strømforsyningen er sleeved, hvilket jeg måske ikke lige synes passer ind sammen med alle de andre fladkabler, som netop ikke er sleeved.

 

Selve strømforsyningen er ganske nydelig, og blæseren har fået en orange krans, farven som kendes fra be quiet! logoet. Power stikket i forsyningen har en kontakt, hvilket jeg rigtig godt kan lide. At man kan slukke for strømforsyningen inden man tager den fra, er også altid rart/

 

På den ene side af strømforsyningen er der et be quiet! logo, og på den anden sidder klistermærket med specifikationerne. De modulære stik er mærket fint op, så man ved hvad de skal bruges til.

 

 

Det tekniske.

 

Ifølge specifikationerne er det ikke en +SilentWings blæser, som ellers er ret velkendte blæsere fra be quiet!. Men den ligner faktisk ret meget på udseendet.

 

Inde i selve strømforsyningen har vi kondensatorer fra Teapo sammen med nogle gode store spoler; alt sammen noget der er godt i forbindelse med at fjerne støj fra strømforsyningen. Stikkene sidder på en kraftig printplade, og be quiet! har valgt at køre en masse mindre ledninger parallelt med hinanden for at skabe forbindelsen til hovedprintet. Strømstikket har også beskyttende elektronik, som sørger for at tage de værste urenheder inden det kommer ind i strømforsyningen.

 

 

Om standarderne

 

Der er stort set intet overladt til tilfældighederne når det gælder computere og hardware. Dette gælder også strømforsyninger. Denne strømforsyning er en standard ATX strømforsyning med en ekstra 80plus SØLV certificering.

 

Det betyder, at der først er ATX standarden, som fortæller hvilke grænser strømforsyningen skal holde sig inden for. Dernæst har vi 80plus certificeringen, som fortæller hvor effektiv strømforsyningen skal være; altså hvor meget effekt den selv må forbrænde i forhold til hvad man trækker fra stikkontakten. Det optimale her ville være 100 %, men det kan ikke helt lade sig gøre, da elektroniske kredsløb også bruger lidt selv.

 

Til sidst er der størrelsen. Denne er også specificeret, og en standard ATX strømforsyning skal overholde nogle specifikke fysiske mål. Alt sammen angivet i detaljer herunder.

 

 

Test:

 

Så er det blevet tid til at teste strømforsyningen. Jeg har sat den sammen med mit testudstyr så vi kan komme i gang med selve testen. Jeg belaster strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden, da det er den vi bruger mest af i computeren. Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud.


Måleinstrumenter:
 

 

Energimåler til stikkontakt (Den måler spænding og strømforbrug ved stikkontakten)

Fluke 179 True RMS multimeter (Til at måle spændinger med)

Kyoritsu KEW SNAP 2033 Tangamperemeter (Til at måle ampere med på 12 V)

EZ Digital OS-5100 Oscilloscope (Til at måle Ripple spænding med på 12 V)

Thermaltake Dr. Power II (Til at måle PG signal med)

 

Bemærk at med det udstyr jeg bruger, er det ikke sikkert at jeg opnår så flotte resultater, som producenten oplyser. Det skyldes, at jeg ikke bruger meget dyrt laboratorieudstyr til mine målinger, så der er en vis usikkerhedsmargin. Men mine målinger giver et fint overblik over, om strømforsyningen er stabil og lever bare nogenlunde op til specifikationerne.

 

Grunddata: 

 

Stikkontakt: 228 V

Standby: 0,013 A @ Stikkontakt

Grundforbrug: 0,071 A @ Stikkontakt

PG: 308 mS

Ripple: 10 mV (10 mV/firkant)

 

Testen:

 

be quiet! formår bare, at lave gode strømforsyninger. Det gælder også denne, som har god beskyttelse hele vejen rundt, og slår fra lige så snart den tror der er noget galt. Alle stik er mærket fint op, dog skal man i brugervejledningen for, at se hvordan de forskellige rails er delt op.

 

Støj:

 

Støj er meget sjældent et problem med en standard ATX strømforsyning, og ikke en gang ved 100% belastning er det et problem her.

 

Ripple:

 

Støjen på 12V er ekstremt lille på denne strømforsyning. Jeg måler 10 mV, hvilket er så godt som ingenting. Strømforsyningen klarer det rigtig fint.

 

Ripple

 

Effektivitet:

 

Strømforsyningen ligger godt over 90%, hvilket er rigtig flot. Strømforsyningerne bliver bedre og bedre, hvilket er godt for forbrugerne og deres pengepung. Tiderne med strømslugere der bruger en masse power i standby er forbi.

 

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte