AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2016-05-27 09:45:00

Corsair K70 RGB RapidFire


Mange tastatur producenter benytter Cherry MX kontakter i deres mekaniske tastaturer, da de er holdbare og tilbydes i flere forskellige udgaver. Men udvalget var ikke helt stort nok for Corsair, som derfor er gået sammen med Cherry og har udviklet en ny mekanisk kontakt ved navn ”MX Speed”. Læs med i vores test af det nye K70 RGB RapidFire tastatur, som er udstyret med netop denne type kontakt!

Corsair har efterhånden gjort sig rigtig godt bemærket på tastatur markedet, ved at spytte det ene lækre tastatur ud efter det andet. Men som om dette ikke var nok, er der nu blevet indgået en aftale mellem dem og Cherry angående en helt ny type mekaniske kontakter.

 

Vi taler naturligvis om den spritnye Cherry MX Speed kontakt, som aktiveres på bare 1,2mm, sammenlignet med de normale 2mm. Dette skulle betyde at kontakten kan aktiveres meget hurtigere, hvilket skulle give en fordel i især spil. Helt konkret skal vi kigge på K70 RGB RapidFire som er blandt de første med denne nye kontakt type. Der er naturligvis også RGB lys og meget andet lækkert – så skal vi ikke bare sætte i gang?

 

tweak_dk_Corsair_K70_RGB_RapidFire_1

 

tweak_dk_Corsair_K70_RGB_RapidFire_44

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardware køb – det kunne jo være du kunne spare nogle penge?

 

Pricerunner

 

De tekniske detaljer
Vi har her været en tur forbi Corsairs hjemmeside, og fundet en række specifikationer samt et par billeder der fortæller lidt om K70 RGB RapidFire tastaturet – kig herunder:

  • Dimensioner: 436 x 165 x 38 mm
  • Kontakt type: Cherry MX Speed RGB
  • Macro: Alle taster muligt
  • Indbygget lys: Ja - 16,8 millioner farver
  • Report rate: 1ms – 8ms og BIOS mode
  • Matrix: 100% anti-ghosting med full key rollover
  • Størrelse: Standard med Numpad
  • Indbygget hukommelse: Ja
  • Medieknapper: 6 dedikerede + volumen hjul
  • Håndledsstøtte: Ja
  • Kabeltype: Stof med USB pass-through
  • Software: Corsair CUE

 

Hvad finder vi i kassen?
På fronten af kassen finder vi et stort billede af selve tastaturet, samt de vigtigste features og modelnavn. Farverne er sorte og gule som er dem Corsair bruger på deres nyere gaming gear. På bagsiden af kassen får vi et mere detaljeret billede af tastaturet med en masse beskrivende tekst, samt et stort billede der gør opmærksom på de nye Cherry MX Speed kontakter som tastaturet er udstyret med.

 

 

Inde i selve kassen finder vi tastaturet i en pose, samt omringet af pap; ganske normal indpakning intet specielt her. Med det hele ude af kassen, kan vi danne os et overblik over hvad man får med som er følgende:

  • Corsair K70 RGB RapidFire tastatur
  • Håndledsstøtte
  • Diverse papirer
  • WASD taster i grå
  • QWERDF taster i grå
  • Værktøj til afmontering

 

Et kig på selve tastaturet
Med alt tilbehøret at vejen kan vi nu tage det første rigtige kig på selve tastaturet. Overfladen på K70 RGB RapidFire er som på stort set alle andre Corsair tastaturer lavet i børste aluminium, som ser hammer godt ud og giver tastaturet en solid konstruktion.


Hvis vi starter med at tage nærmere kig på det højre hjørne kan vi se at tasterne er hævet op over selve aluminiums pladen som på stort set alle andre Corsair tastaturer. Vi finder her dedikerede medieknapper samt et volumen hjul, som jeg personligt er kæmpe fan af da jeg til dagligt bruger et K95 tastatur med samme.

 

 

Vi drejer tastaturet en halv omgang og tager et nærmere kig på hvad jeg vil kalde bagenden. Heromme er der en lille kontakt hvor du kan skifte mellem report raten samt BIOS mode på tastaturet. Der er desuden også en USB pass-through port uden forsinkelse eller andet, da porten går direkte idet der er to stik i enden af kablet.


I forhold til de mange andre Corsair tastaturer, har K70 RGB RapidFire også en mellemrums tast med lidt tekstur så man ikke er i tvivl om man rammer den. Derudover er bogstaverne på tasterne også noget større og har en mere ”gamer orienteret” skrifttype end hvad vi er vant til at se. Dette gør blandt andet også at der kan lukkes mere lys ud gennem toppen af tasterne, hvilket i min bog bestemt ikke gør noget.

 

 

Som nævnt så ”svæver” tasterne på tastaturet oven over aluminiums pladen, da kontakterne er monteret over på denne. Dette gør også at det indbyggede lys giver lidt genskind, hvilket faktisk ser ret godt ud – mere om dette senere. Et par billeder fra siden her under, så i kan se tastaturet i profil. Der er en naturlig hældning, som kan justeres yderligere med fødderne på bunden.

 

 

VORES PARTNERE