Tweak.dk forsøger altid at være der for sine læsere, og derfor vil vi gerne hjælpe jer med en lille guide til at finde frem til det bedste valg af bundkort.
Når man sidder og overvejer at opgradere sin computer, vil der i det hele taget dukke mange ting op, som man skal tage stilling til, så man kan komme godt fra start. Her er der valg af grafikkort, bundkort, strømforsyning og meget andet. Tweak.dk vil nu tage et kig på, hvad man kunne tage med i sine overvejelser omkring netop valget af bundkort.
Bundkortet er jo ligesom kernen i maskinen, der samler alle de øvrige komponenter og sørger for, at de snakker og samarbejder i harmoni for at få din nye maskine til at fungere. Men det er jo ikke bare at købe sig et bundkort. Man skal først og fremmest se på ens behov. Skal du sidde på kontoret og skrive en masse, har du ikke behov for elementer som en 7.1 kanals Realtek ALC1220S audiochip eller Intel's top LAN chip som for eksempel Intel I219V. Men er du derimod gameren, der kun vil nøjes med toppen, skal du derimod kigge i retning af de større modeller. Vi vil nu komme med forslag til et godt bundkort i budgetklassen, mellemklassen og toppen af poppen i forskellige klasser.
Vi tager for nu kun fat i Intels bundkort, mens vi venter på Ryzen fra AMD. Men artiklen vil blive opdateret, så snart vi er kommet godt i gang med Ryzen. Af Intels bundkort ser vi både på Z170- og Z270 bundkort for at tage fat i de nyeste modeller.
Vi starter med budgetklassen: |
MSI B150M Mortar
MSI B150M Mortar er et budget bundkort, der oprindeligt er lavet til Skylake processorserien, og det tilbyder en fornuftig lydchip i form af Realteks ALC892. Bundkortet er et m-ATX kort med plads til to grafikkort, dual channel DDR4 RAM, Realtek Gigabit LAN og M.2 sokkel med mulighed for Wi-Fi indstikskort. Et bundkort, der fungerer fint i entrylevel gamermaskiner, hvor man ikke stiler efter toppen.
Læs testen af MSI B150M Mortar HER
MSI B150M Mortar m-ATX kan i dag erhverves for 658,00 DKK!
ASRock B150 Combo
ASRock B150 Combo er et andet bundkort i budgetserien, der kommer med understøttelse af både DDR3- og DDR4 RAM. B150 Combo er ligeledes udstyret med Realteks ALC892 lydchip, der er Realteks svar på mellemklassen. Ligesom MSI B150M Mortar understøtter ASRock B150 Combo også to grafikkort, så længe der snakkes om CrossFireX (AMD), da der heller ikke her er PCI baner til et SLI setup. Igen et fint bundkort i mellemklassen til dig, der ikke stiler efter toppen.
Læs test af ASRock B150 Combo HER
ASRock B150 Combo kan i dag erhverves for 941,00 DKK!
ASUS B150I Gaming Pro Wi-Fi AURA
Sidst, men faktisk også mindst, har vi ASUS B150I Gaming Pro Wi-Fi AURA. Et ITX bundkort i budgetserien, der ligesom ASRock bundkortet ligger i den lidt dyrere ende. Da vi her har at gøre med et mITX bundkort, er det kun muligt med et enkelt x16 grafikkort, og vi kan ligeledes kun montere to DDR4 DIMM's. Til gengæld er dette, som det eneste i artiklen, udstyret med 802.11ac Wi-Fi og Intel I219V LAN chip. Så ønsker du at bygge et lille men virkelig potent single GPU system, så er det denne retning, du skal gå i.
Læs testen af ASUS B150I Gaming Pro Wi-Fi AURA HER
ASUS B150I Gaming Pro Wi-Fi AURA kan i dag erhverves for 981,00 DKK!
Fælles for budgetklassen er, at vi her stiler efter billige systemer med færre muligheder, og fælles for alle disse bundkort er, at vi ikke får overclocking muligheder med omtalte chipset. Vi står derfor overfor muligheden for også at skære ned på prisen ved valget af CPU, da vi ikke vil få noget ud af at gå efter Intels K-serie med ulåst multiplier. Ligeledes kan det ikke svare sig at kigge på DDR4 RAM med en clock frekvens over 2133 MHz.
Så kigger vi på middelklassen! |
ASUS Prime Z270-A
Når vi kigger i den lidt dyrere klasse, opstår muligheden så for at kigge på de bedre specifikationer. Her er vi oppe i et ATX bundkort med mulighed for både 2- og 3-vejs multi GPU løsninger. For dig med hang til god lyd, får vi Realteks ALC1220S lydchip med, der giver os flere dB(A) at arbejde med og derfor mulighed for at spille højere med klarere lyd. Bundkortet er ligeledes udstyret med Intels I219V Gigabit LAN chip, der er en af de tungere drenge i Intels LAN serie.
Læs testen af ASUS Prime Z270-A HER
ASUS Prime Z270-A kan i dag erhverves for 1.303,00 DKK!
ASRock Z270 Extreme4
Et andet godt bud på et fint bundkort i mellemklassen er ASRock Z270 Extreme4. Et bundkort, der også giver os Realteks ALC1220S lydchip og en TI NE5532 headphone forstærker i et mere avanceret lydsystem og mulighed for 2- og 3-vejs multi GPU løsninger. Med Extreme4 får man også dual BIOS og derved en ekstra sikkerhed ved en fejlet BIOS. Et glimrende bud til dig, der gerne vil have de fede funktioner, men som stadig gerne vil holde et fornuftigt budget.
Læs testen af ASRock Z270 Extreme4 HER
I dag kan ASRock Z270 Extreme4 erhverves for 1.244,00 DKK!
ASUS ROG Strix Z270E Gaming
Når vi snakker om netop mellemklassen, har ASUS netop rigtig mange gode bud, men vi kan selvfølgelig ikke liste dem allesammen. Vi kan derimod vælge et par produkter og fremvise dem for jer. Her har vi også valgt ASUS ROG Strix Z270E Gaming. Et bundkort, der igen giver os Realtek ALC1220S lydchip i et avanceret lydsystem, Intel I219V LAN chip og ikke mindst et 802.11ac Wi-Fi modul. En funktion, der befrier os fra en ekstra ledning. Kortet fås også i en version uden Wi-Fi, der går under navnet ASUS ROG Strix Z270F Gaming.
Læs test af ASUS ROG Strix Z270E Gaming HER
På nuværende tidspunkt kan ASUS ROG Strix Z270E Gaming erhverves for 1.719,00
På nuværende tidspunkt kan ASUS ROG Strix Z270F Gaming erhverves for 1.499,00
Fælles for alle vores bundkort i mellemklassen er, at de er udstyret med Intels Z270 chipset, og derfor kan vi også begynde at se os om efter en CPU med ulåst multiplier, da vi her får overclocking muligheder. Dermed kan vi også se os om efter RAM med højere clockfrekvens end Intels standard.
Sidst men ikke mindst kigger vi på topklassen! |
MSI Z270 Gaming M7
Skal vi så kigge på toppen, hvor prisen ikke betyder så meget, så har MSI et rigtig godt bud i deres MSI Z270 Gaming M7. Gaming M7 byder på de mange af de samme specifikationer som mellemklassen, og den virkelige forskel ligger faktisk primært i det visuelle. Bundkortet er generelt udstyret med større heatsinks end normalt og den generelle byggekvalitet oser mere af kvalitet. Vi får stadig Realteks ALC1220S lydchip og Intels I219V Gigabit LAN chip. En anden fordel er, at vi får højere clock frekvenser på DDR4 RAM.
Læs testen af MSI Z270 Gaming M7 HER
På nuværende tidspunkt kan MSI Z270 Gaming M7 erhverves for 1.959,00 DKK!
ASUS ROG Maximus IX Formula
Et andet rigtig godt bud på et bundkort i den absolutte topklasse vil være et ASUS ROG Maximus IX Formula. Et bundkort, der giver topelementer som Realtek ALC1220S lydchippen i et ROG SupremeFX lydsystem, DDR4 clock frekvenser helt op til 4133 MHz og formonterede EK vandblokke på VRM's. Med andre ord et bundkort til enhver, der elsker seriøs eyecandy og vandkøling i et og samme system.
Læs testen af ASUS ROG Maximus IX Formula HER
På nuværende tidspunkt kan ASUS ROG Maximus IX Formula erhverves for 2.866 DKK!
Topklassen her byder ikke på voldsomt meget mere end mellemklassen, når det kommer til specifikationerne. Der kan dog være noget med flere M.2 sokler og SATA porte samt forbedrede heatsinks og et generelt mere råt udseende. Også her vil det være favorabelt at gå efter en CPU i Intel K-serie med ulåst multiplier og DDR4 RAM med en højere clock frekvens.