Apple Music runder 50 millioner abonnenter

Apple Music er fortsat den største konkurrent til Spotify. Dette er de nyeste abonnent-tal med til at bekræfte.

Apple Music er fortsat den største konkurrent til Spotify. Dette er de nyeste abonnent-tal med til at bekræfte. 

 

Det er ikke mere end en måned siden, at Apple Music rundede 40 millioner abonnenter. Det tal er nu vokset med yderligere 10 millioner abonnenter.

 

Tim Cook, der har rollen som CEO i Apple, har løftet sløret for ovenstående i et interview med Bloomberg.

 

Apple har dermed rundet den vigtige milepæl, der hedder 50 millioner abonnenter. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er et godt stykke vej op til Spotify, som har 75 millioner abonnenter.

 

Som navnet indikerer, så er Apple Music en streaming service, der har sit hovedfokus på musik. Det kan der dog blive lavet om på i fremtiden.

 

Tim Cook brugte også interviewet med Bloomberg til at tale om de planer, der er for at udvide Apple Music, så det på sigt også vil være muligt at bruge servicen til at få adgang til en masse forskelligt videoindhold.

Vores partnere