Hvordan får man en god start med en webshop?

Dette indlæg er skrevet af Morten Storgaard, som til daglig arbejder med nethandel. Morten startede webshoppen SUMOpix i 2007, som sælger lærredsprint og fototapeter, og har siden 2013 arbejdet som konsulent for danske webshops. I dette indlæg kommer han med en række tips, til dig som overvejer at starte en webshop i 2015.

Jeg synes man altid bør starte med et standard shopsystem, da der findes en række glimrende open-source (gratis) systemer, som fx Woo-Commerce, Prestashop og Magento.

 

Selvom du måske kan kode din egen shop, så bør du undlade det, af den simple grund, at du vil komme i luften meget hurtigere, hvis du blot vælger et færdiglavet system, som er testet og færdigbygget.

 

Jeg lavede selv den fejl, at få udviklet min første shop fra bunden, og det betød at vi først gik live 6 måneder senere, end hvis vi blot havde startet med et af de glimrende standardsystemer!

  

Det gode ved at starte med en af disse systemer er i øvrigt, at det er gratis at bruge, hvilket er rigtig godt for likviditeten, som er altafgørende i en startup. Jeg har skrevet en lille intro til de forskellige open-source løsninger hos Amino.


Du kan altid lancere en skræddersyet løsning, når du har fået shoppen til at fungere, for så ved du mere om hvilke ønsker og krav du har, og du ved i det hele taget mere omkring, hvad du kan lide og ikke lide ved shopsystemer, da du har fået noget erfaring.

 

Hvordan får man en god start med en webshop 1

 

Det er præcis hvad computer-shoppen Refurb.dk har gjort. De har startet på en standardløsning i open-source systemet NOPcommerce. Det fungerede fint de første 3-4 år, og for nylig har de lanceret en mere skræddersyet løsning, som kan alt det man kan drømme om, når man sælger computere.

Det betyder, at kategorien for bærbare nu kan sortere efter både pris, brand, skærmstørrelse,  stand, processortype, ram m.m. samtidig med at systemet loader lynhurtigt.

 

Det er alt sammen specifikationer og prioriteringer, som er besluttet ud fra de erfaringer, der er gjort i de første år af webshoppens levetid. Når man har været online i nogle år med sin shop, ved man hvilke features kunderne efterspørger.

Vores partnere