AUTHOR :
PUBLISHED : 2018-08-01 11:34:00

Sådan vælger du en god computer til studiestart


Sommerferien går med hastige skridt og for mange unge betyder det at studiestart venter rundt om hjørnet. En god måde at bruge sommerferien på, er ved at forberede studiestarten, blandt andet ved at finde den helt rigtige computer til dit studie.

Sommerferien går med hastige skridt og for mange unge betyder det at studiestart venter rundt om hjørnet. En god måde at bruge sommerferien på, er ved at forberede studiestarten, blandt andet ved at finde den helt rigtige computer til dit studie.


Det er dog sværere end man ofte regner med at vælge den rigtige computer, da udvalget i dag er kæmpe stort. I denne artikel har vi derfor lavet en guide til, hvad du skal overveje, når du skal vælge din næste computer.

 

Mac eller Windows
Den første beslutning du skal tage, når du skal finde computer til studiestart, er om du er på udkig efter en Mac eller Windows.


Det handler oftest om, hvilket system du foretrækker samt hvad du er vant til at bruge, da der ellers ikke er specielle grunde til at vælge det ene system frem for det andet.
Der er dog på nogle studier, hvor der skal bruges programmer som fx fungerer bedst på Windows systemer. Det er derfor en god idé at undersøge om der er bestemte præferencer på dit studie inden du vælger om du skal have Mac eller Windows.

 

Størrelse
Punkt to, som du skal overveje, er størrelsen på din computer. Her skal du tænke over skærmstørrelse og hvor meget computeren maksimalt må veje.
Hvis du hver dag skal et stykke frem og tilbage fra studiet er det vigtigt at computeren ikke vejer eller fylder for meget, da du hurtigt vil blive træt af at skulle transportere en tung computer.
Det er dog samtidig vigtigt at din bærbar har en god skærmstørrelse, så du har god mulighed for at arbejde optimalt.


Det gælder derfor om at finde det rigtige sted mellem en lille computer med praktisk skærmstørrelse.


De bedste skærmstørrelser til studiebrug vil ofte være omkring 13-15, da det er en god størrelse at arbejde på, der samtidig er let at have med rundt.

 

Processor
Det tredje punkt er processoren i computeren, hvilket er et utrolig vigtigt punkt, når din fremtidige computer skal vælges.


Den typiske processor til en studiecomputer vil være en Core i5 processor, der kan klare langt de fleste opgaver en studerende kommer ud for.
Har du brug for en ekstra god processor kan du vælge Core i7, der kan klare flere tunge programmer.


Det er dog kun nødvendigt hvis du skal sidde med tung videoredigering eller andre mere krævende opgaver. Ellers vil det være spildt at bruge penge på en i7 da en i5 er perfekt for langt de fleste studerende.


Hvis du eksempelvis primært skal bruge programmer som Word eller andre programmer fra Officepakken er en i5 processor helt perfekt til opgaven.


Når du skal ud og finde programmer til din nye computer er officepakken helt klar uundværlig, hvilket du bør tænke ind når du vælger din nye computer. Du kan med fordel købe officepakken til studerende der giver dig adgang til de mest relevante programmer til studiet herunder Word, OneNote og PowerPoint.

 

Lagerplads
Næste punkt på listen er lagerpladsen på din computer. Her bør du overveje hvor meget plads du har brug for på din computer til forskellige dokumenter og billeder.
Her du skal du først og fremmest vælge mellem mekanisk harddisk og SSD. SSD er i dag det mest populære valg, da den er både hurtigere og mindre følsom end den traditionelle mekaniske harddisk.

 

Batteritid
Du skal selvfølgelig også tage stilling til, hvor lang en batteritid du ønsker. Her er det en god idé at tænke over, hvordan din dag er struktureret. Bruger du meget tid ude eller sider du oftest hjemme og arbejder.


Hvis du er meget ude, er det vigtigt at prioritere batteritiden, så du ikke skal bøvle med at finde et sted at lade din computer hele tiden.

 

Pris
Når du skal finde ny computer, er du naturligvis også nødt til at overveje prisen. Jo flere penge du vil investere jo bedre en computer kan du få.


Når du skal overveje hvor mange penge du vil investere i den kommende computer, er det vigtigt at tænke over hvor længe computeren skal holde.


Hvis du køber en billig computer, holder den ikke særligt længe, og derfor bør du overveje om det er nu du skal investere i en computer, der kan holde i lang tid, så du får en ordentlig computer til studiet.


Når du har overvejet prisen er du klar til at gå på jagt i markedet inden for bærbare computere og finde den helt rigtige computer til din studiestart.

VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic