Spotify vil ekspandere til Mellemøsten

Mellemøsten er et af de få markeder, som Spotify stadig mangler at gøre sin entré på. Det synes dog blot at være et spørgsmål om tid, inden det kommer til at ske.

Mellemøsten er et af de få markeder, som Spotify stadig mangler at gøre sin entré på. Det synes dog blot at være et spørgsmål om tid, inden det kommer til at ske.

 

Spotify kunne tidligere på måneden bekræfte, at man havde rundet 75 millioner abonnenter. Nu har den populære streamingtjeneste valgt at fortsætte jagten på endnu flere abonnenter ved at ekspandere sin rækkevidde.

 

Spotify vil senere på året indlede en ekspansion til Mellemøsten. De Forenede Arabiske Emirater kommer angiveligt til at blive det første land, hvor Spotify vil lancere sig selv. Det melder en kilde til MENAbytes.

 

Spotify har efter sigende allerede gjort klar til ekspansionen ved at leje adskillige kontorer i Dubai og påbegynde ansættelsen af personale.

 

Her er to af de stillinger, som Spotify har udkig efter at få afsat inden for den nærmeste fremtid: Senior Editor for Middle East & Africa og Technical Account Manager for Middle East & North Africa.

 

Spotify kan dog ikke forvente at få det helt så nemt som ønsket i Mellemøsten. Her er en anden tjeneste ved navn Anghami nemlig dominerende. Anghami er bosiddende i Beirut og har omkring 40 millioner lyttere i Mellemøsten.

Vores partnere