T-Mobile vil lancere 5G i 30 lande

T-Mobile må siges at være en ambitiøs virksomhed, når det kommer til at skulle sætte sine konkurrenter til vægs.

T-Mobile må siges at være en ambitiøs virksomhed, når det kommer til at skulle sætte sine konkurrenter til vægs.

 

Den tyske televirksomhed har under MWC 2018 afsløret, at man har planer om at lancere 5G-dækning i intet mindre end 30 lande inden udgangen af 2018.

 

John Legere, CEO for T-Mobile, har valgt at bruge samme lejlighed til at sende noget af en stikpille til AT&T og Verizon, der har planer om at tilbyde 5G-dækning via puckformede hotspot-enheder.

 

- Dum og dummere (AT&T og Verizon, red.) befinder sig i et meningsløst ræs om at blive nummer et, siger John Legere ifølge Ubergizmo og fortsætter:

 

- Deres såkaldte 5G-dækning er ikke mobilt, og det er ikke engang på en smartphone. Det er formet som en puck! Gør du grin med mig?

 

Det skal blive spændende at se, hvorvidt T-Mobiles 5G-ambitioner kommer til at gå, som virksomheden selv forventer det.