Westworld får en sæson 3

Westworld er i øjeblikket en af de mest efterspurgte tv-serier. Den kører lige nu på sin anden sæson, men der er ingen planer om, at det også skal være den sidste.

Westworld er i øjeblikket en af de mest efterspurgte tv-serier. Den kører lige nu på sin anden sæson, men der er ingen planer om, at det også skal være den sidste.

 

WestWorlds sæson 1 var så stort et hit, hvorfor det ikke kom som nogen overraskelse, da HBO annoncerede, at man ville lave en sæson 2.

 

Den nye sæson fik premiere for et par uger siden, og HBO har efter sigende været så tilfredse med responsen, at man nu også har annonceret ankomsten af en sæson 3.

 

Plottet i Westworld centrerer sig omkring en forlystelsespark fra fremtiden. Parken er befolket af robotter, der bliver kaldet for værter. Gæsterne kunne i sæson 1 gøre alt med robotterne, men sådan forholder det sig ikke længere i sæson 2, hvor robotterne har fået deres egen selvbevidsthed.

 

Det er stadig for tidligt at sige, hvad der kommer til at ske i sæson 3. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan tingene udspiller sig yderligere i sæson 2.

 

Westworld er en tv-serie, som er blevet skabt af Jonathan Nolan og Lisa Joy. De fik ideen til den via Westworld-filmen, som Michael Crichton stod bag i 1973.