DisplayPort 2.0 annonceret - byder på 16K support

displayport2.0
VESA (Video Electronics Standards Association) har netop offentliggjort den næste standard i DisplayPort teknologien, sig hej til DisplayPort 2.0.

DisplayPort 2.0 byder på næsten 3x så meget båndbredde (77,4 Gbps vs. 25.9 Gbps) som forrige version 1.4, der blev lanceret tilbage i 2016. I mellemtiden er 4K displays blevet billigere og mere tilgængelige, imens vi langsomt bevæger os hen imod 8K.



Her kommer DisplayPort 2.0 nemlig ind billedet, som den første standard der understøtter 8K ved 60Hz, inklusiv HDR10 support, fuld farve understøttelse (4:4:4), samt 30 bit per pixel. Alt dette sker uden komprimering. Hvis 8K 120Hz på to skærme har interesse, kan det også lade sig gøre, dog med komprimering (DSC - Display Stream Compression).

"DP 2.0 represents one of our most significant milestones in the history of DisplayPort, and is the culmination of several years' effort and major enhancements to this ubiquitous standard," udtaler VESA’s bestyrelsesformand - Alan Kobayashi.

Selvom kun få personer kan benytte sig af dette, understøtter DisplayPort 2.0 endda et 16K display ved 60Hz med DSC. ''Her er en liste over de understøttede opløsninger for DisplayPort 2.0:

Single display opløsninger:

- Et 16K (15360×8460) display @60Hz og 30 bpp 4:4:4 HDR (med DSC)

- Et 10K (10240×4320) display @60Hz og 24 bpp 4:4:4 (ingen komprimering)

Dual display opløsninger:

- To 8K (7680×4320) displays @120Hz og 30 bpp 4:4:4 HDR (med DSC)

- To 4K (3840×2160) displays @144Hz og 24 bpp 4:4:4 (ingen komprimering)

Triple display opløsninger:

- Tre 10K (10240×4320) displays @60Hz og 30 bpp 4:4:4 HDR (med DSC)

- Tre 4K (3840×2160) displays @90Hz og 30 bpp 4:4:4 HDR (ingen komprimering)

DisplayPort 2.0 er desuden bagudkompatibel med forrige versioner og bibeholder de kendte features såsom HDR metadata transport, USB Type-C og Thunderbolt 3 for overførsel af data, samt Forward Error Correction (FEC).

DisplayPort 2.0 specs.pngVESA nævner at de første produkter med DisplayPort 2.0 standarden, vil lande engang i slutningen af 2020.


Billeder og kilder: VESA, Techspot, Engadget

Vores partnere