Microsoft frigiver vigtig Windows 10 opdatering

439px-Microsoft_logo.svg (1) (1) (1) (1)
I dag implementerer Microsoft foranstaltninger, der kan forbedre den samlede Windows Update-oplevelse på Windows 10. En påstand vi har været vidne til utallige gange, hvor efter nye fejl dukker frem af skabet.


Microsoft har længe kæmpet for en optimeret metode til opdatering af Windows, men ind til videre, er Microsoft ikke helt kommet i mål. Dette spænder fra tvungne opdateringer, valgfrie opdateringer, opdateringer, hvor brugerne selv kan styre hvilke opdateringer de ønsker at downloade. I 2019 blev Microsoft kritiseret for at tvinge funktionsopdateringer ned i halsen på brugerne, og virksomheden implementerede kort efter en ændring, der giver folk kontrol over, om de skal installere funktionsopdateringerne eller lade være.

Sidste år blev et antal fejlbehæftede drivere også skubbet ud via Windows Update, og sådanne drivere påvirkede installationen af større funktionsopdateringer. Nu implementerer Microsoft en ny funktion, der endelig giver brugerne kontrol over driverne, der installeres via Windows Update.

Husk at deltage i vores Fractal Design Define 7 midtower kabinet GIVEAWAY

Fra i dag bliver Windows 10 bedre til at håndtere driver kompatibilitetsproblemer, og du kan nu installere driverne til din processor, tastatur, mus, grafik og andre enheder i egen foretrukne rækkefølge.

Microsoft fortæller, at driverproducenterne vil være i stand til lettere at offentliggøre drivere, og det vil give Microsoft mulighed for at spotte problemer med driverne tidligere og adressere dem, før opdateringen rulles ud til forbrugerne.

Softwareproducenten justerer også Windows Update indstillingssiden til at inkludere et nyt punkt; Valgfrie opdateringer. Windows Update installerer fortsat automatisk mange hardware driveropdateringer, men nye opdateringer, der muligvis ikke automatisk installeres, vises på en ny side med valgfri opdateringer.

Med denne nye funktion kan kunder og virksomheder danne sig et oveblik over, hvad der gemmer sig i nye Windows opdateringer (drivere, ikke-sikkerhedsopdatering og andre programrettelser), og selv håndtere, hvad der skal installeres, og hvad der ikke skal installeres.

De andre forbedringer giver også deres partnere mulighed for let at dirigere brugere til den rigtige driver.

Ifølge Microsoft vil den nye opdatering/funktion, blive frigivet senere i dag, og ændringerne forventes live for alle kl. 17.00 (GMT-8).


Sourse & Image credit:

Microsoft



Vores partnere