Microsoft Word kan nu transskribere lyd

Microsoft transcripe
Journalister er ofte afhængige af lydoptagelsesværktøjer og gadgets, især under pressebegivenheder eller interviews. Dette giver dem chancen for at gå tilbage til redaktionen og lytte til optagelserne og nedfælde notater, men det kan være en omstændig proces, især hvis interviewet er langt, og at spole frem og tilbage, kan være en tidskrævende opgave.

Den gode nyhed er, at hvis du bruger Microsoft Word, har virksomheden for nylig rullet en ny funktion ud i form af transkription. Dette giver Word-brugere mulighed for at transskribere lyd som under en samtale eller endda downloade lyd og få den transskriberet. Disse transskriptioner skrives ned og tidsstemples for at gøre det lettere for brugerne at hoppe til bestemte dele i optagelsen.

Men hvad nu hvis der er flere, der taler? Denne problematik skulle Microsoft allerede have funet en løsning på ved at transskriptionsfunktionen i Word, er smart nok til at være i stand til at tracke flere, der taler, og vil dele transskriptionerne i overensstemmelse hermed. Når det er sagt, er der nogle begrænsninger, som du skal være opmærksom på.

Til at begynde med vil der være en grænse på fem timers uploadede optagelser pr. måned, hvor hver upload er begrænset til 200 MB. Funktionen vil også kun støtte amerikansk engelsk i opstartsfasen, men der er planer om at støtte yderligere sprog i fremtiden.