Nu skaber Office 365 opdatering også ballade

15533847633_03e4b24d43 (1)
Chrome-brugere har snart opleve flashbacks tilbage til Ask Toolbar-dagene, eftersom Microsoft tilpasser Office 365-installationsprogrammet til automatisk at installere Bing-udvidelsen og ændrer standardsøgemaskinen for personer, der bruger virksomhedens Office produktivitetssuite.


Redmond-giganten har er ikke kun travlt med at flytte så mange kunder som muligt til den nyeste version af Windows 10. Ifølge en ny rapport fra Thurrott vil et af selskabets næste træk tilsyneladende involvere kapring af standardsøgemaskinen i Googles Chrome-browser til folk der installerer Office 365 ProPlus.

Ændringen blev opdaget i et Microsoft-supportdokument, der omtaler, at "Fra og med version 2002 af Office 365 ProPlus, vil der blive installeret en udvidelse til Microsoft Search i Bing, der gør Bing til standard søgemaskine til Google Chrome webbrowseren." Og det vil også ske, hver gang du opdaterer en eksisterende installation af Office 365, medmindre du allerede har Bing-udvidelsen installeret på din pc.

Microsoft forklarer, at dette hovedsageligt er beregnet til at give forretningsbrugere en nem måde at drage fordel af Microsoft Search, hvis de tilfældigvis samtidig er brugere af Google Chrome. Og det er fordi Microsoft har været nødt til at redesigne sin Edge-browser i kampen om at vinde brugere, hvoraf de fleste er hoppet på Chrome og Firefox gennem de senere år.

oven i hatten er samme procedure påtænkt Firefox-brugere, som altså vil få samme udvidelse og ændringer i søgemaskinerne i de kommende måneder.

Informationerne om de kommende tiltag fra Microsoft, fik brugerne op af stolen, og efterfølgende er tonsvis af forumtråde på Reddit, tweets og opslag på GitHub, taget til i styrke.

Mens mange mener, at de ville tolerere Microsoft at installere udvidelsen, er systemadministratorer ikke enige med producenten, at de uden videre skifter standardsøgemaskine til Bing. De hævder, at funktionen skal være valgfri, da den kan forvirre brugerne og skabe en masse unødige problemer for IT-afdelinger i store organisationer.

Kritikken fra sidstnævnte gruppe, havde Microsoft dog forberedt sig på. De inkluderede nogle forslag i supportdokumentationen om, hvordan administratorer kan udelukke udvidelsen fra at blive installeret via Group Policy eller Office Deployment Tool.

Microsoft fortæller, at de vil gennemføre disse ændringer engang i februar for USA, Canada, Indien, Frankrig, Tyskland og England. Når dette rammer flere regioner, vil Firefox-brugere opleve de samme ændringer, når de installerer eller opdaterer Office 365.


Source & Image credit: