Microsoft skifter til en ny RTM-cyklus fra december og juni, hvilket kan betyde, at Windows 10-funktionsopdateringer lanceres tidligere end normalt.
Ifølge softwaregiganten er Windows 10 20H1 ikke færdigudviklet endnu, hvilket giver mening, da virksomheden stadig har brug for at få styr på de resterende fejl som de seneste opdateringer bragte med sig af forskellige karakter.
Normalt forventer vi ikke, at årets første opdatering sendes inden foråret, men det er sandsynligt, at Windows 10 20H1 vil ramme forbrugerne tidligere end vi er vant til selvom vi nok ikke kan forvente opdateringen inden marts.
En del af nyeste changelog omtaler ligeledes:
“The build watermark at the lower right-hand corner of the desktop is no longer present in this build. This doesn’t mean we’re done,”
Det er værd at bemærke, at Microsoft endnu ikke har afsløret sin roadmap for udviklingen af Windows 10 20H1. Da RTM burde være lige rundt om hjørnet, vil de kommende builds fokusere på ydelsesforbedringer og fejlrettelser, og ingen nye funktioner vil være en del af denne opdatering.
Windows 10 20H1 leveres med forbedret Task Manager, bedre styrring af båndbredde i Windows Update, Cloud Recovery, WSL2, hurtig parring af Bluetooth samt forbedringer til Cortana.
Vi holder øge med nye informationer.
Vi hører gerne fra jer i nedenstående kommentarfelt.
Kilde & Image credit:
Microsoft