AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-11-13 09:37

Acer lancerer Predator CG437K P 43" 4K monitor


Hvis det ikke kan blive stort nok når du skal game de nyeste spil, så har Acer en skærm der slår det meste.

acer_predator


Acer har præsenteret deres nyeste skærm med navnet Predator CG437K P. Det er et monster på 43” kombineret med 4K opløsning og G-sync. Så selv om den har en størrelse der ligner et TV, så er computerskærmen udstyret med features, som gør det til en premium gaming monitor. 

Der er tale om et VA 120 Hz (144 Hz via overclocking) panel med 1ms responstid, så på den front er det bestemt i den bedre ende. 

For at toppe det hele af, er det et VESA-Certified DisplayHDR 1000 display med en peak brightness op til 1000 nits. 


Selv mindre gaming skærme er kun lige begyndt at have en liste af features, der kan være med i sammenligningen her. Så at se det i en 43” version, er bestemt ikke dårligt.

Tilslutningerne er også gode med USB Type-C, tre HDMI, to DisplayPort 1.4, to USB 3.0 and to USB 2.0.

Til en gaming skærm af den type, skal der næsten også være lidt ekstra lir til. Det har Acer også sørget for. Der følger i kassen fire RGB LED strips med. der kan monteres bag på skærmen, med mulighed for et udvalg af forskellige effekter. 

Predator_Monitor_CG7_CG437KP_photogallery_02.png

Indbygget i skærmen er der også en lys-sensor, der tilpasser indholdet på skærmen, så det er optimalt i forhold til belysningen i lokalet. 

En anden sensor holder øje med, om der er personer i nærheden af PC-skærmen. Hvis man forlader lokalet, går skærmen i en low power tilstand, og hvis du er væk længere tid så slukker den helt. 

Predator_Monitor_CG7_CG437KP_photogallery_04.png

Alle de features betyder naturligvis, at man skal være klar til en større udskrivning for at få fingrene i det hele. Den vejledende udsalgspris fra Acer er angivet til 1499,99 dollars. Så vi lander herhjemme godt på den tunge side af 10.000 kr. 


Kilde: Acer 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte