AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2019-09-04 14:00

Bedste G-SYNC computerskærme september 2019


Computerskærme har udviklet sig meget i de senere år. Her kan vi især fremhæve variable opdateringshastighed teknologier, som har forbedret spiloplevelsen drastisk. Der er to vigtige konkurrerende VRR teknologier på markedet, som spiller en altafgørende rolle i dette segment: AMD's FreeSync og NVIDIA's G-SYNC teknologi.

gaming_monitor_guide_gaming2_tweak_dk


For den bedste VRR oplevelse skal din PC skærm matche kapaciteten på dit grafikkort. Selvom NVIDIA nu understøtter Adaptive Sync med FreeSync skærme, fungerer de ikke så godt som indbyggede G-SYNC-skærme.

I denne guide sætter vi fokus på området, og vil fremhæve en række PC skærme, som vil gøre den generelle spiloplevelse bedre og med NVIDIA's G-SYNC teknologi for øje. I næste guide om gaming skærme, flytter vi fokus til Freesync. I guiden vil der også forekomme tekniske termer, som vi fremfor at gå i dybden med i Bedste G-SYNC computerskærme 2019, vælger at linke til via eksterne kilder, så du har muligheden for at nærstudere området.

Læs også: Valg af gamerskærm

Dell AW3418DW

Dell AW3418DW.JPG

Med en relativ hamper pris på 7500 kroner som udgangspunkt, er Dell AW3418DW, at finde i den dyre ende af skalaen. Som det næsten fremgår af produktnavnet, er AW3418DW en 34 tommer computerskærm, og byder på en 3440x1440 opløsning og en 100 Hz refresh rate. Der er tale om et IPS panel og naturligvis understøttelse af G-SYNC.

Dell Alienware AW3418DW er blandt de absolut bedste ultra-wide G-SYNC gaming skærme på markedet, som burde være en selvfølge med prisskiltet. Den bredformat, højopløsningsskærm giver en unik detaljegrad i dine yndlingsspil. 1900R kurven gør denne skærm endnu mere fordybende, men er muligvis ikke ideel for alle.

AW3418DW skærm har brede betragtningsvinkler, god lysstyrke og lækker reflektionshåndtering. Alt i alt er AW3418DW en fantastisk gaming skærm, med fremragende bevægelseshåndtering og lav input-forsinkelse, som gør AW3418DW til et alsidigt valg til både gaming og hverdagsbrug, hvis hardware budgettet kan rumme udskrivningen. Som vi ser med andre gamer skærme, der er bygget med IPS panel, er de ikke fantastiske i mørke rum, da IPS baserede gaming skærm har lave kontrastforhold og dårlig sort gengivelse over hele computerskærmens flade (Black Uniformity).


Dell S2417DG

Dell S2417DG.JPGEndnu en Dell finder vej ind på vores liste over anbefalet G-SYNC skærme. Dell S2417DG kommer et helt andet prisleje, og vil derfor være en budget anbefaling, som til trods for en pris omkring 3000 kroner, stadig formår at kommer med en række fristende specifikationer.

Dell S2417DG er en 24 tommer G-Sync skærm, som tilbyder en 2560x1440 opløsning, refresh rate på 144 Hz, og bygget på et TN panel. Hvis du vil have en fantastisk gaming monitor med G-SYNC understøttelse, men ikke ønsker at bruge for meget at budgettet, er Dell S2417DG blandt de bedste G-SYNC PC skærme i budgetkategorien. En fantastisk skærm med en hurtig 144Hz opdateringsfrekvens.

S2417DG har en fremragende responstid krydret med ekstremt lav input-forsinkelse og en justerbar baggrundsbelysnings flicker, der kan forbedre skærmens bevægelsesskarphed (motion blur). Som de fleste Dell skærme har S2417DG et veldesignet fremragende monotor stativ og enkelt design, der ser godt ud i ethvert hjem.

Desværre begrænses denne G-SYNC skærm af TN-panelet, som ligesom andre IPS gaming skærme ikke performer optimalt i et mørkt rum. I modsætning til IPS skærme har den dog ikke fantastiske betragtningsvinkler og shiner bedst, hvis du er placeret lige foran skærmen.


ASUS PG279QZ

P_setting_fff_1_90_end_600.jpg

ASUS PG279QZ har vi kunne finde til omkring 5500 kroner. Her har vi at gøre med en 27 tommer gaming monitor med en 2560x1440 opløsning, refresh rate på 144 Hz, og en skærm bygget på et IPS panel.

ASUS ROG Swift PG279QZ er et godt bud på din næste G-SYNC skærm. Den leverer et fremragende billede og en hurtig responstid, hurtig opdateringsfrekvens og enestående lav input forsinkelse. ASUS ROG Swift PG279QZ kommer udstyret med et par gode features såsom black frame insertion -  en valgfri feature til indsættelse af sort ramme for yderligere at forbedre den generelle performance på skærmen.

PG279QZ kommer med brede betragtningsvinkler, god lysstyrke og god reflektionshåndtering, så den ser godt ud i de fleste lyse omgivelser. Stativet er udformet efter ergonomiske regler, og kan monteres med VESA beslag, hvilket er godt til multi-monitor opsætning.

Endnu en gang begrænses skærmkvaliteten i mørke omgivelser, da sort fremstår grå, og der kan opleves betydelig Backlight bleed på denne model.

ASUS PG348Q 

asus pq348q.JPG

I samme ASUS boldgade finder vi ASUS PG348Q. Modsat PG279QZ, præsenteres vi har for en 34 tommer gamer skærm med en 3440x1440 opløsning, refresh rate på 60 Hz og samme IPS panel.

Hvis du fristes af føromtalte Dell Alienware AW3418DW, men ikke kan lide 1900R kurven, leverer ASUS ROG Swift PG348Q næsten identisk ydeevne, men med en mindre kurve. Begge skærme performer ret ens, men ASUS PG348Q har en standard 60Hz opdateringsfrekvens sammenlignet med Dells 100Hz standard. Dette er dog ikke et stort problem, da ASUS kan overclockes til 100Hz fra selve skærmen. Der er også et par andre mindre designforskelle: ASUS har et bedre drejeligt interval i standerens fod, men modsat begrænset i højdejusteringer. Bortset fra det fungerer disse to skærme meget på samme måde, og begge skærme er et godt valg.

Generelt er Dell Alienware AW3418DW stadig den bedste Ultrawide G-SYNC skærm til det brede publikum, men kan du ikke lide den buede skærm, kan ASUS ROG Swift PG348Q muligvis være et bedre valg for dig.

ASUS PG348Q kan findes omkring 6800 kroner.

Image credit:

Dell, ASUS



VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte