Gigabyte afslører trio af nye gaming skærme på CES

Gigabyte G27F
Gigabyte medbragte en trio af nye gaming skærme under dette års CES 2020 - Gigabyte G27F, G27QC og G32QC.


Gigabyte G27F er deres nyeste 27 tommers Full HD entry-level gaming-skærm, der byder på op til 144Hz, 120% af sRGB, understøtter AMD FreeSync og er certificeret som værende G-Sync Compatible af Nvidia.

ces_promo.png

Gigabyte G27QC er en buet 27 tommer gamingskærm med QHD-opløsning (2560 x 1440). Her får vi et 8-bit VA panel og 165Hz, FreeSync Premium og G-Sync Compatible certificering som en del af specifikationerne. Gigabyte G27QC dækker også 90% af DCI-P3 farvespektret, hvilket er imponerende for en gamer monitor. I denne klasse.


ja65msyjfCDg3xJAZ2CHyH-970-80.jpg

Øverst på hylder finder vi Gigabyte G32QC. Denne gaming skærm ligner meget føromtalte G27QC, men øget til 32 tommer. G32QC fra Gigabyte understøtter FreeSync Pro (flere detaljer om de forskellige FreeSync-levels findes her). Denne gamer skærm understøtter ligeledes HDR400.

Den komplette liste over specifikationer er ikke offentliggjort af producenten på nuværende tidspunkt, men nedenstående skema inkluderer de specifikationer der er frigivet indtil videre.

G32QC.JPG

Credit: Tom's Hardware

Vi vil forsøge at få de nye computerskærme til test på Tweak.dk i nærmest fremtid.


Source & Image credit:

Gigabyte