Med de to nye gaming skærme, tager Cooler Master sit første skridt ind på skærm-markedet, hvor store brands såsom ASUS og AOC allerede kæmper.
Skærmene består af en curved 27” gamerskærm med en FHD opløsning på 165Hz og 1ms responstid med navnet GM27-CF. Den anden skærm er også curved, men på hele 34” med en WQHD opløsning på 144Hz, samt 1ms responstid.
Her ser vi nærmere på de skærme:
Cooler Master GM27-CF 27”
GM27-CF er en curved 27” gaming monitor med et VA panel og en opløsning på 1920*1080 pixels (FHD) og en responstid på 1ms. Opdateringsfrekvensen er på høje 165Hz og skærmen har et bredt farvespektrum og ultra-smalle kanter. Skærmen egner sig derfor godt til den krævende gamer med den høje refresh rate og brede farvespektrum.
GM27-CF 27” kan købes fra februar 2020 til en pris på 299.99 USD.
Cooler Master GM34-CW 34”
GM34-CW skærmen er også curved men på hele 34”, så det kræver at det er god plads på skrivebordet. Displayet har en opløsning på 3440*1440 pixel (WQHD 144Hz) med en responstid på 1ms og DisplayHDR400 understøttelse. Derudover har monitoren også en justerbar stand, samt en low blue light displayindstilling hvilket mindsker presset på øjnene i aftentimerne.
GM34-CW 34” kan også købes fra februar 2020 til en pris på 799.99 USD.
Kilde og billeder: Cooler Master