Gigabyte M28U: Test

Flicker-free UHD IPS 4k Gigabyte M28U HDR400 144hz eyesafe KVM
UHD gaming bliver mere og mere almindeligt nu. Både når vi ser på den nyeste RTX 3000 serie fra Nvidia og RX 6000 serie fra AMD. Udover det så har vi også Playstation og Xbox, som igen har åbnet op for 4k gaming med en højere refresh rate. Det kræver selvfølgelig noget af skærmen, men også af dit udstyr. Gigabyte er kommet på banen med det sidste led, nemlig skærmen. Vi skal tage et kig på M28U fra Gigabyte.

Inden vi går videre med M28U fra Gigabyte, har jeg været forbi deres hjemmeside for at finde nogle specifikationer frem. 

Specifikationer og features Gigabyte M28U

  • Størrelse28”
  • Panel: IPS
  • Native Resolution: 3840 x 2160              
  • Refresh Rate: 144Hz (PC), 120Hz (console)
  • Response Time: 1ms MPRT
  • Color Gamut: 94% (DCI-P3), 120% (sRGB)
  • Peak brightness: 300 nit 
  • Static contrast ratio: 1000:1
  • Display colors: 8-bit RGB
  • Inputs: 2x HDMI 2.1, 1x Displayport 1.4, 1x USB Type-C, 3x USB 3.0
  • Adaptive Sync: AMD Freesync Premium
  • KVM feature


Rundt om Gigabyte M28U

Vi tager et kig på det medfølgende til Gigabyte M28U. Skærmen tilbyder flere forskellige indgange, og derfor får vi også en masse med. Vi har kabler til Displayport, HDMI, USB-A og Strømkablet. 

144hz 4k Gigabyte HDR400 UHD KVM Flicker-free M28U eyesafe IPS.JPEG

Foden som kommer med M28U, er en solid og tung fod. Den har brede fødder og i bunden har vi en diskret tekst hvor der står ”KVM series”. KVM er en feature som Gigabyte M serien i skærme tilbyder, hvilket vi kommer lidt mere ind på senere. Vi har også et hul i foden, som gør det nemt at fører kablerne ned bagved og have dem samlet.
M28U eyesafe HDR400 IPS 4k KVM UHD 144hz Flicker-free Gigabyte.JPEG

På bagsiden finder vi to knapper på skærmen. Den nederste er power knappen, som også bruges til at tilgå skærmens menu, den øverste er KVM knappen som er en feature Gigabyte har på deres M serie.  

UHD 4k Gigabyte M28U eyesafe HDR400 144hz Flicker-free KVM IPS.JPEG

I bunden af skærmen finder vi udgangene, Lydindgang to HDMI, Displayport, USB-C, USB udgang og tre USB-A indgange. I den modsatte side har vi indgang til strømkablet. 

M28U HDR400 Gigabyte KVM IPS 144hz UHD Flicker-free eyesafe 4k.JPEG

Testen 

Det er blevet tid til at teste skærmen, og derfor er den selvfølgelig kommet op på skrivebordet og bliver brugt som min daglige skærm ved computeren. Gigabyte har gjort meget ud af M28U, og kvaliteten på skærmen er i top. Bare foden, hvor det flotte og stilrene design, pryder bordet men også skaber en vægt, så skærmen bliver placeret solidt på bordet, uden bekymring for at skulle vælte. 

Under testen har jeg gjort brug af PC, hvor den både har været brugt til gaming, almindelig surfing på nettet, og selvfølgelig mediestreaming. M28U henvender sig til den kræsne gamer, som enten sidder ved en af de nyere konsoller, eller computeren som er blevet forkælet og opgraderet til det yderste. 

Menuen er nem at finde ud af, og der er rigtig mange muligheder for at tilpasse skærmen efter behov. Gigabyte har heldigvis også lavet profiler, alt efter på om du skal bruge skærmen til FPS, RTS osv. Under testen brugte jeg FPS-profilen, da den satte skærmens indstillinger op til at have lav responstid og stadig med flotte farver. 

Selvom Gigabyte siger at skærmen har 1ms, så kørte jeg en mindre test, som går ind og tester motion picture response time. Her endte vi med omkring 6ms, som selvfølgelig stadig er pænt, når vi kigger på det er en UHD skærm med IPS-panel. 

Farverne er utrolig flotte på skærmen, det kræver dog lidt arbejde og få sat de rigtige indstillinger, mine indstillinger kan ses nedenunder. Skærmen er opgivet til at have HDR400, men med en brightness på 300 cd/m2, så er vi dårlig nok i nærheden af det. Jeg valgte at bruge SDR i stedet, da jeg oplevede dette gav flottere farver og klarhed på skærmen. 

Hvad angår KVM, er det en funktion som Gigabyte har i deres skærme i M serien. Det giver muligheden for at have en hybrid skærm som kan have flere computere tilsluttet. Men udover det kan du også tilføje mus, tastatur og headset. Hvilket gør du ikke behøver have to af alt på dit skrivebord, og du derfor nemt kan skifte over til gaming computeren, når du rammer fyraften. Dette er selvfølgelig en funktion som kan være meget brugbar, specielt med mange som stadig har hjemme kontor, men ønsker at spare på pladsen i forhold til at have både arbejd og gaming computer. 

Indstillinger: 

  • SDR 
  • Black Equalizer: 11
  • Overdrive: Off
  • Picture: Standard
  • Brightness: 100
  • Contrast: 50
  • Sharpness: 5
  • Gamma: 2.2
  • Color temperature: Normal

Gigabyte Flicker-free IPS UHD 144hz 4k KVM M28U HDR400 eyesafe.JPEG

4k HDR400 IPS M28U Flicker-free eyesafe Gigabyte 144hz UHD KVM.JPEG

UHD Flicker-free Gigabyte HDR400 M28U KVM 144hz 4k eyesafe IPS.JPEG

144hz M28U eyesafe 4k Gigabyte HDR400 KVM Flicker-free UHD IPS.jpg

Pris

Jeg har fundet prisen på Gigabyte M28U, som ender på 6147,- DKK. Dette er selvfølgelig en høj pris for en skærm, men den matcher dog markedet, ved at være UHD og med 144 hz. 

KVM HDR400 Flicker-free M28U IPS 4k 144hz Gigabyte eyesafe UHD.pngØnsker du at finde flere oplysninger omkring M28U fra Gigabyte, kan du klikke på banneret ovenover.

Konklusion

Det er blevet tid til afslutningen af testen på M28U fra Gigabyte. Vi begynder at nærme os et sted, hvor UHD opløsning bliver mere og mere udbredt, både når det handler om gaming på computeren, men også på konsol. Selvom jeg ikke blev imponeret over den HDR som skærmen kunne levere, så blev jeg i den grad imponeret over SDR, efter jeg fik ændret på indstillingerne. 

Farverne var utrolig klare og skarpheden var i top. Personligt fungerer det også bedre at sidde med en 28” skærm selv med UHD opløsning, fremfor en større, når det er gaming på computeren. 

Gigabytes M serie, som har været til test i nu to forskellige størrelser, er ikke en serie, hvor de satser på gaming skærm, men det handler mere om nem forbindelse, blandt andet ved at du kan bruge USB-C til at forbinde din enhed. Det gør også at du med M28U kan bruge skærmen, både til din mobil, arbejdsbærbar og din gaming computer eller konsol. Her giver skærmen en solid base for stadig at kunne give casual UHD gameren mulighed for at have en skærm til det hele, og uden at gå for meget på kompromis, om det er med farverne eller Hz i skærmen. 

Der hvor fleksibiliteten forsvinder med skærmen er den manglende mulighed for pivot indstillinger, hvor skærmen kan komme på højkant, eller kunne dreje skærmen. Det er kun muligt at indstille højde på den, samt tilte den en lille smule. Udover det så har vi prisen, UHD er stadig dyrt og det gør sig også gældende for M28U, med de ekstra features, også kommer til at have en lidt højere prisskilt end nogle af de andre UHD skærme på markedet. Hvor den desværre rammer et meget smalt marked, hvor behovet for KVM funktionen kan give mening, i forhold til en skærm uden.  

Jeg slutter derfor testen af med at give M28U fra Gigabyte en score på 8 ud af 10. Skærmen kommer med mange features og har også flotte farver, som bestemt løfter oplevelsen under spil. Men det er ikke fordi den for udnyttet HDR400 eller generelt giver mening at bruge HDR funktionen. Men holder du dig til SDR og får indstillet den korrekt, så får du en skærm, hvor farverne står skarpt og er utrolig flotte. Prisen er dog høj og de ergonomiske indstillinger er begrænset, hvilket også gør den ikke kommer op på en højere score. 

*Rettelse: Gigabyte oplyser ikke skærmen er kompatible med G-sync, men under testen har jeg formået at aktivere funktionen. 

Pros

  • Flotte farver
  • 144Hz refresh rate
  • UHD opløsning
  • Flot design
  • Freesync Premium, G-sync kompatibel
  • HDMI 2.1
  • KVM funktion

Cons

  • Pris
  • HDR
  • Ingen pivot

Score: 8

Flicker-free UHD IPS 4k Gigabyte M28U HDR400 144hz eyesafe KVM.png

Vores partnere