Razer åbner sin største butik hidtil i Las Vegas

Razer_Store_Las_Vegas_1
Razer har netop afsløret at de åbner endnu en butik i USA. Den nye Razer butik åbner d. 7 september i Los Angeles, og det bliver den største Razer forretning i verden.


I USA var man førhen nødsaget til at tage mod San Francisco, hvis man gerne ville opleve en Razer butik. Fra den 7. september, er dette ikke længere den eneste mulighed, eftersom Razer har udmeldt, at de åbner en ny butik, på The LINQ Promenade, centralt i Las Vegas, på den førnævnte dato.

Butikken vil ifølge Razer, være et stort ”gaming hangout” på 223 m2, der vil fungere som et socialt sted, hvor man kan hænge ud. Forretningen vil selvfølgelig også agere som en ”almindelig” butik, hvor man kan se og købe Razer’s gaming grej.

Den nedre etage vil desuden huse 10 gaming stationer, der vil benyttes til eSport turneringer, imens en mellemetage, er udrustet med en ”streaming lounge” der giver plads til streaming m.m.
Udover dette, har Razer også lavet plads til 16 vægmonterede displays, som fremviser streams, kampe og turneringer indenfor eSport.

Razer_Store_Las_Vegas.jpg


Når den nye butik i Las Vegas åbner, har Razer fire butikker globalt (to i USA og én i henholdsvis Hong Kong og Taiwan), hvilket ikke lyder af meget. Razer er sandt nok et ”lille” firma, til sammenligning med eksempelvis Microsoft eller Apple.
Åbningen af den nye butik i Los Angeles, viser dog at der fortsat er vækst i Razer, hvilket er positivt.



Billede og kilder: Engadget, PCgamer, Razer