gadgets

AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2020-03-26 08:43

Kia e-Niro, fuldt elektrisk SUV: TEST


Som de fleste nok har opdaget, så prøver vi for tiden noget nyt her på Tweak.dk. Nemlig at teste biler, som vi og forhandlerne mener kan passe ind i vores målgruppe. I denne test tager vi et grundigt blik på Kia e-Niro, fuldt elektrisk SUV.

Vi har, som nogen måske har opdaget, lavet et samarbejde med Kia, der blandt andet også har udlånt deres ProCeed GT, som vi tidligere har kigget på. I denne omgang tager vi et kig på den sporty, fuldt elektriske og veludstyrede e-Niro Advance med den store batteripakke der tillader 455km kørsel efter WLTP standarden.

kia e-niro intro


Vi starter denne test ud med en oversigt over de forskellige modeller og deres basis priser

Find en prisliste over Kia w-Niro her

Relaterede artikler:


Eksteriør på Kia e-Niro

Nu hvor modellerne er på plads kaster vi os direkte ud i bilen set udefra. Er man almindelig bilkender vil noget af det første der springer i øjnene nok være det fuldstændig aflukkede front ind mod motorrummet. Normalt vil vi jo have radiatoren siddende herinde, så motoren kan blive nedkølet (med vandkøling, selvfølgelig 😉) men da Kia e-Niro er en fuldt elektrisk bil er dette blokeret af, som det kan ses på billederne. Samtidig har bilen også lidt blå kontraster, for at signalere den kører på el.

Kia e Niro front.jpg

front højre kia e niro.jpg

Kia e-Niro kommer altid med LED baglygter, og kørelygter, dertil er der i den testede version (Advance) også BI-LED forlygter, som sikrer en god oplysning af vejbanen på alle tider af døgnet. Vi ser altså et rigtig fint udstyrsniveau på lys siden, som nok kun kunne være forbedret med eksempelvis kurvelys.

e-niro front forlygte biltest kia miljøvenlig.jpg

Rækkevidde 455 km 64 kWh batteriet 80 procent opladning 54 min Kia e niro.jpg

451 liter bagagerumskapacitet ladning fremtidens bil, el, elektrisk elektriskopladning garanti 7års garanti.jpg

Dæk og fælge der leveres med e-Niro er ganske standard og glimrende, uden at være noget særligt højtråbende. Alufælgene er pæne 17” og leveres med dækstørrelsen 215/55R17.

GOELECTRIC teknologi sikkerhed bil kia e-niro.jpg

Vores testede bil er som sagt den helt store Advance model, som starter ved 355.000 gode danske kroner. Inden vi snakker tilvalgsudstyret, så giv lige den udstyrs liste et kig, for det er ret imponerende med udstyr der følger med i prisen (bare lige et par eksempler: Sædevarme for og bag, adaptiv fartpilot, parkeringssensor for og bag). Der er som nævnt ganske meget tilbehør fra fabrikkens side, men pressemodellen vi har kørt i har også en del af tilvalgsudstyret, såsom:

•    Blind Spot Detection

•    Lædersæder m. ventilation

•    Elførersæde m. memory

•    RCTA Advarsel

•    Soltag

•    JBL Lydanlæg med 8 højtalere

Dette ekstraudstyr fortjener naturligvis også at vi lige tager et lidt nærmere kig. Blindspot detection er super lækkert på f.eks. motorvejen, hvor bilen automatisk giver dig en advarsel gennem en lille lampe i sidespejlet, hvis der er nogen i din blinde vinkel. En funktion, som gør at du kan fokusere mere på vejen fremadrettet fremfor konstant at skulle tjekke spejlene (det skal man selvfølgelig stadig, blot i mindre grad).

RCTA advarsel er en indbygget advarsel i bakkameraet, når du f.eks. bakker ud af en p-plads ved det lokale supermarked, med biler på begge sider af dig. Her går bilens sensorer ind og tjekker dine omgivelser og advarer således ved trafik som kommer bagom dig, men som du endnu ikke kan se. Det lød jo næsten for godt til at være sandt, så jeg tog bilen en tur ud til Bilka Skalborg, lige efter fyraften hvor der er proppet med mennesker. Da jeg skulle bakke ud kommer advarslen ganske rigtigt da der kom en bil på tværs, som jeg slet ikke kunne se. Ganske smart teknologi og helt sikkert værdifuld for de, som jeg, der ofte kører inde i de større byer.

Så har vi soltaget, er det interiør eller eksteriør? Den diskussion lader vi stå og smider det ind under eksteriøret for nu. Soltaget er fuldt elektrisk med mulighed for afskærmning i kabinen. Soltaget giver mulighed for dejlig meget naturligt lys i kabinen og er utvivlsomt lækkert når det ikke lige er vinter. Prisen på soltaget lækker for øvrigt på 9.999,- så det er bestemt en investering, som kan være værd at overveje hvis du som jeg godt kan lide lidt frisk luft frem for at have klimaanlægget tændt hele tiden, og som alternativ til at køre for nedrullede vinduer (et soltag giver væsentlig mindre støj).

opladning 54 min Kia e-niro Lane Following Assi test, biltest teknologi sikkerhed.jpg

Kia e-Niro er jo ganske tydeligt en SUV, det betyder også at det er en bil du stiger ind i. Du skal ikke helt ned på asfalten at sidde og der er en glimrende indstigningskomfort. I den testede bil gælder dette i endnu højere grad for føreren, hvor el-førersædet med memory er en virkelig lækker funktion. Når du sætter bilen i parkering og åbner døren, kører førersædet automatisk helt tilbage for at lette din ind og udstigning, når du har sat dig tilpas og sætter tænding til, kører sædet automatisk frem i din gemte position. Det kan lyde som en lille ting – men personligt kan jeg have svært ved direkte indstigning i vores egen bil, når fruen har kørt, da sædet er så langt fremme mine ben næsten ikke kan komme under rattet. Dertil er denne funktion også guld værd for det ældre publikum eller folk som har problemer med ryggen. Sæderne har som helhed en rigtig god støtte og tilbyder mange indstillingsmuligheder.

Elektronisk parkeringsbremse KIA Connected Services Apple CarPlay KIA 7 års kortopdateringer e-niro.jpg

e-Niro er jo en SUV og derfor er der selvfølgelig også forventninger til pladsen inde i bilen. Tager vi et kig på bagsæderne er noget af det første der springer i øjnene at gulvet er helt plant. Det er fordi batterierne ligger på undersiden af kabinen. Helt konkret betyder det at jeg synes man bliver let klemt som voksen på bagsæderne. Der er ganske enkelt ikke nok plads til at man kan sidde komfortabelt med benene – i stor del fordi det ikke er muligt at få fødderne under førersædet. Herudover er bagsæderne dejlig brede, har en god komfort og der er masser af funktioner på bagsædet også – sædevarme, kopholdere, armlæn og ventilationsanlæg. Skulle man komme med et lille ønske ville et sæt USB (gerne USB-C) opladere være særdeles velkomne, til både voksne og børn på turen. Der er naturligvis ISOFIX, som de fleste andre biler.

kabine rummelighed Intelligent regenererende opbremsning Dynamisk acceleration kia e-niro.jpg

fremtidens bil, el, elektrisk elektriskopladning  kia e-niro.jpg

Åbner vi bagsmækken og tager et kig ind, så er der ganske glimrende plads inde bag i Kia’en. Med bagsæderne klappet op er der plads til 436L og vælger man at lægge bagsæderne ned bliver der i stedet plads til ikke mindre end 1,434L. Der er naturligvis også bagagerumsafdækning, så du med ro i sindet kan gå fra bilen uden folk kan se hvad du har liggende i bagagerummet.

bagagerumskapacitet GOELECTRIC Kia e-niro 7 års kortopdateringer teknologi sikkerhed.jpg


rummelighed GOELECTRIC Kia e-niro 7 års sikkerhed teknologi skiltegenkendelse.jpg

køreindstillinger komfort Kia e-niro 7 års sikkerhed e-niro Dynamisk acceleration.jpg

crossover komfort Kia e-niro 7 års kabine e-niro fremtidens bil.jpg


Teknisk info & køreoplevelse

204 HK i en elektrisk SUV og en topfart på 167 km/t – det er hvad Kia e-Niro tilbyder os. Bilen vejer intet mindre end 2230 kg og derfor kunne det også lyde som en tung herre at danse med i daglig kørsel. Her overrasker Kia e-Niro vældig positivt og er meget letkørt i både daglig bykørsel men også på lande- og motorveje. Den klarer 0-100 på 7,8 sekunder hvor kraften leveres kontinuerligt direkte til hjulene hvilket giver en noget anderledes fornemmelse end en traditionel forbrændingsmotor med gearskift. I kurver ved både lav og højere fart er Kia e-Niro en fornøjelse og vægtfordelingen gør den nem at styre gennem kurverne uden en følelse af at bilen krænger – hvilket man godt kunne have frygtet med en bil på over 2 tons.

crossover sikkerhed Kia e-niro 7 års opladning e-niro fremtidens bil LFA.jpg


Kia e-Niro interiør

I cockpittet finder vi alt vi med rimelighed kan forvente af en elbil i denne prisklasse. Bare for at nævne nogen stykker: DAA træthedsregistrering, bremseassistent, variabelt genvindingssystem (styres automatisk eller gennem paddles på bagsiden af rattet), ESC, ESS – automatisk havariblink, bakkestart, udvidet vejbaneassistent, dæktrykskontrol, adaptiv fartpilot og varme i multifunktions rattet.

7års garanti stil, komfort crossover kabine rummelighed Intelligent kia e-niro.jpg

Det automatiske genvindingssystem fortjener også en lidt nærmere introduktion. Det er nemlig muligt at køre bilen nærmest uden brug af bremsen. Genvindingssystemet bremser således bilen selv når du slipper speederen, på denne måde sparer du ikke kun på strømmen, men faktisk lader det også strøm tilbage i bilens batterier.

e_niro_cabin.jpg

Et kig på infotainmentsystemet afslører at Kia heller ikke har været nærige her. Bilen er forberedt til Android Auto og har fuld Apple CarPlay support med stemmestyring. Dertil er der 10,25” skærm (i Comfort og Advance) m. TomTom navigation, bluetooth, DAB+ radio, USB/AUX indgang og mulighed for trådløs opladning af telefon (kun Advance). På vores testede bil er der også tilvalg en højtalerpakke fra JBL. Den ligger prismæssigt til 6.999,- Hvordan standardhøjtalerne lyder, kan vi desværre ikke bedømme, men højtalerpakken fra JBL gør det absolut bedre end man normalt vil forvente af højtalere i en bil. Jeg tog mig selv i aktivt at tænke over lyden inden jeg havde opdaget JBL pakken. Umiddelbart får opgraderede højtalere en klar anbefaling herfra!

Kia e-Niro er jo en elbil og det betyder også helt basalt, at der selvfølgelig ikke er en egentlig gearing af bilen. Bilen har tre basale funktioner når det kommer til drivkraft – Parkering, Reverse & Drive. Skift mellem de tre klares via en anderledes løsning med en stor drejbar knap i midterkonsollen. Om det er et design man kan lide er nok en smagssag.

e_niro_center_consol.jpg

e-Niro har også fuldautomatisk klimaanlæg, som er opdelt i to zoner. Det fungerer let og ubesværet men trækker naturligvis noget strøm, og kobles helt eller delvist fra i bilens ECO(+) funktioner. Der er også luftdyser på bagsædet af Advance modellen, som vi har kørt og det øger klart komforten på bagsæderne.

e_niro_rear_overview.jpg


Kia e-Niro: Opladning og Rækkevidde

Da vi har med en elbil at gøre, mener vi også der er en god grund til at snakke om det, som de fleste nok går og tænker om elbiler. Hvordan er rækkevidden? Er det besværligt at lade? Tager det lang tid? Hvad koster det?

Kia e-Niro Advance kommer med et 64kWh batteri. Vi har kørt i 2019 modellen (der er netop kommet en 2020 model) og vores model havde desværre kun en 1-polet oplader. Det betyder at opladningstiden godt kan være en anelse langsommelig, men det er heldigvis noget Kia allerede har fikset og den nye 2020 e-Niro er derfor fuldt på højde med andre biler i hurtigladningspotentiale.

Jeg, som anmelder, er bosat i en lejlighed i Aalborg midtby. Det betyder også at den uge hvor jeg har kørt bilen har jeg ikke haft adgang til lokal opladning, men i stedet måtte bruge den allerede eksisterende infrastruktur i byen. Er det besværligt? Njaeh, både og. Der er naturligvis noget planlægning man er nødt til at lave. Men jeg oplevede egentlig at det var ganske nemt at bruge Clever ved eksempelvis Aalborg Storcenter, den lokale Føtex eller lignende. En almindelig handletur opladede ikke nødvendigvis bilen fuldstændigt men det gik stærkt nok til, at jeg sagtens kunne se det fungere i min dagligdag. Føj hertil at mange arbejdspladser (som min egen) i øjeblikket er ved at få etableret ladestandere til deres ansatte, og så bliver det pludselig en leg.

Rækkevidden? Den ligger på maksimalt 455km. Bilens pris og størrelse taget i betragtning forekommer mig det ganske fornuftigt. Det ændrer desværre bare ikke på at lange ture (f.eks. til København) eller på familiebesøg (har familie på Sydfyn) bliver noget besværliggjort overfor eksempelvis en bil med forbrændingsmotor. Dermed ikke sagt det er umuligt, bestemt ikke. Men der ligger en adfærds- og mental forandring man lige skal overkomme. Jeg er som sagt bosat i Aalborg Midtby og fruen arbejder i Tilst, med oplader på jobbet – her ville Kia e-Niro være en glimrende løsning til hendes daglige pendling. Især hvis man tager et hurtigt kig på brændstoføkonomien. I en normal måned bruger vi omkring 2-3.000 kroner på brændstof, hvor du kan få et abonnement hos Clever med ubegrænset opladning til 749,- per måned.

 **Nogle af bilens interiør, er venligst lånt via Kia.

Konklusion

Vi er kommet til enden af vores Kia e-Niro anmeldelse. Det har personligt været mit første close encounter med en elbil – har indtil nu kun været passager i Tesla Model 3 – og jeg må blankt erkende at Kia e-Niro som helhed imponerer mig. Køreoplevelsen er behagelig, udstyrsniveauet er på plads og med 2020 opgraderingerne (3-faset lader primært) så ser jeg e-Niro som en reel mulighed for rigtig mange danskere.

Prismæssigt ligger Advance modellen fra omkring de 350.000 og bevæger sig op afhængigt af hvilket ekstraudstyr du gerne vil have med. Til sammenligning starter, den noget mindre, Tesla 3 ved 370.000,- og bevæger sig op på 450.000 – 500.000 hvis det skal være long-range udgaverne. Dermed synes jeg med en hvis retfærdighed at man kan sige Kia e-Niro ligger fornuftigt placeret prismæssigt.

Helhedsindtrykket af kabinen er glimrende uden at matche dyrere alternativer (VW, Audi, BMW, Mercedes og lignende). Her ekskluderer jeg helt naturligt Tesla, da en af de helt store styrker hos Kia e-Niro for mig, er at den ikke bevæger sig ret langt over i det futuristiske. Den barer de velkendte aspekter vi kender fra biler med forbrændingsmotor og tilføjer lidt ”drys”, som opladning og anderledes køreoplevelse. Det gør at det er en langt mindre skræmmende oplevelse for den almindelige forbruger end eksempelvis en Tesla hvor du skal lede længe efter noget så simpelt som en knap og hvor ind- og udstigning kan være en udfordring i sig selv, fordi almindelige håndtag ikke eksisterer. 

Pros

•    Godt udstyrsniveau

•    Gode køreegenskaber

•    Infotainmentsystem ’der bare spiller’

•    God rækkevidde men…

Cons

•    …Vi skal længere op. 600+ km er det vi gerne vil se

•    Interiøret virker lidt billigt, uden at skæmme.


Score: 8 + Safe Buy