Det er igen blevet tid til at se på et par gamerbriller fra GUNNAR. I dag skal vi se på en gamingbrille som GUNNAR har lavet i samarbejde med Razer. Læs med for at finde ud af hvad vi synes om GUNNAR RPG designed by Razer.
GUNNAR RPG designed by Razer, er skærmbriller der er designet således, at glasset er i stand til at frasortere noget af det skadelige blå lys, som er en af grundene til at man kan få øjenbelastninger, efter lang tid foran en computer eller et TV.
Digitale øjenanstrengelser resulterer i tørre øjne, sløret syn, visuelt stress, trætte øjne og hovedpine. Lys i det fulde spektrum, er det naturlige lys der kommer fra solen, og dækker hele det elektromagnetiske spektrum, fra infrarød til ultraviolet.
Lyset der kommer fra elektriske apparater er typisk fra LED skærme, som udsender kraftige blå HEV lysbølger. HEV står for High Energy Visible light. Fordi elektroniske redskaber typisk benytter sig af HEV lysteknologi, bliver vi mere end nogensinde før udsat for store mængder af blåt lys, og det er også derfor at skærmbrillerne er blevet skabt.
Blåt HEV lys ved en bølgelængde på 450 nanometer er hård for øjnene af flere grunde. Den primære grund er at det er den eneste bølgelængde, som gennemtrænger øjet helt ind til nethinden og skade den.
GUNNAR linserne i ravgult er en effektiv løsning til at blokere det farlige blå lys, mens linserne er i stand til at lukke det almindelige blå lys gennem glasset.
Vil du hellere springe direkte til konklusionen, kan du bruge quicklink-menuen herunder, for at springe til specifikke dele af testen.
En lang række studier bakker behovet for bedre beskyttelse af øjnene op, blandt andet en række undersøgelse fra USA, som fortæller at den gennemsnitlige 13-årige amerikaner ejer tre digitale apparater, og bruger omkring 70 timer om ugen på at se på digitale skærme. Derudover findes der et utal af undersøgelser der viser behovet for skærmbriller, blandt andet arbejdspladsundersøgelser, som viser at en lang række af arbejdsrelaterede gener kan relateres til det blå lys fra elektroniske skærme.
Brillen vi skal se på i dag, er en brille der er skabt i et samarbejde med Razer. GUNNAR RPG designed by Razer. RPG brillen ankommer i en enkel kasse af plastik, som er gennemsigtig, så man kan se hvad man får. Brillen bliver præsenteret flot i kassen, og man kan se på brillen hele vejen rundt gennem det klare plast.
Forsiden har et stort GUNNAR tag, samt frit udsyn ind til brillen, mens bagsiden har det samme frie udsyn, og tekst der anbefaler brug af GUNNAR briller under computerbrug.
Det der er det mest spændende ved brillen, er også det vi ikke kan se, nemlig specifikationerne af brilleglasset, og hvad det rent faktisk er det ravgule glas gør.
Inden for optik, angiver ABBE tallet hvor stor en lysspredning et materiale har, og et højt tal angiver en lav lysspredning. Brillerne har en forholdsvis høj ABBE værdi, hvilket selvfølgelig betyder at der er en lav lysspredning.
Funktionen af det ravgule glas, er altså at udskille dele af det farlige blå lys, og dermed oplever man som bruger at farvespektret skifter en lille smule. Det er blevet tid til at se på selve brillen, så vi springer ud i det med en lille testimonial fra GUNNAR selv.
Design og test:
GUNNAR RPG designed by Razer ligner mest af alt et par Oakley solbriller med metalstel. GUNNARs briller kommer i mange forskellige designs, og der findes da også flere modeller som er skabt i samarbejde med Razer, både med henblik på form, men også typen af brilleglas der er valgt til modellerne.
Stellet er hvad der skaber brillen, og i GUNNAR RPG designed by Razer, er der tale om et stel lavet i aluminuim-magnesium. Det er et letvægtsstel der føles meget stabilt, som skulle sikre en lang levetid og stor stabilitet under brug. Omkring øret er stellet beklædt med grøn hård gummi, så stellet griber godt fast på hovedet.
Det er moderne linjer som karakteriserer stellet, der mest af alt, får GUNNAR RPG designed by Razer til at minde mere om et par Oakleybriller, end et par gamer briller.
Selve linsen er meget bred og vinkler ind mod tindingerne. På grund af den brede linse, er rammen ikke er i vejen for noget af det man fokuserer på under brug, men jeg vil dog ønske at linsen var lidt højere. Jeg kan faktisk se ned i stellets kant når jeg ser ned på tastaturet, uden at bevæge hovedet.
Komforten af brillen er vurderet ud fra mit eget indtryk, da jeg har et bredt hoved. For undertegnede, er RPG brillen den der sidder værst, af de tre briller vi modtog til test. Jeg har et hoved der er lidt større end gennemsnittet. Brillen sidder godt på hovedet, og holder fast bag ørerne uden at klemme, men stellet bukker lidt ud om hovedet, med de indbyggede fjedre der sidder i brillen. Det er lidt træls, da pasformen til mit hoved er helt forkert. Razerbrillen er simpelthen bare for smal, og det betyder at stellet presser lidt omkring tindingerne. Brillen og brilleglasset følger hovedets kurvatur, som hjælper med at give en oplevelse af at den dækker hele synsfeltet og minimerer genskin, hvilket fungerer til UG.
Næsestykket ved stellet er med justerbare silikonestykker, så brillen sidder perfekt på snuden. Under hele testen var der ingen gener omkring næsen under brug.
Oplevelsen af GUNNAR og Razer samarbejdet er todelt. Først og fremmest er der komforten, som for undertegnede ikke var i top. Dernæst er der det ravgule glas, som frasorterer det skadelige blå lys. Det betyder at man får et varmere billede at se på, på skærmen. Farvetonerne bliver justeret en lille smule, og den eneste ulempe, er at den hvide farve ikke forbliver hvid. Den er svagt gullig. Resten af spektret er meget behageligt for øjnene at se på, og man oplever en stor forbedring med hensyn til øjenstress.
Brillen har været i brug hver gang jeg har siddet ved en computer, om det drejede sig om arbejde, eller i fritiden med computerspil. Brillerne giver en reel fordel i spil, uanset om vi snakker FPS spil som eller om vi hopper over i MOBA genren. Men brillen mindsker altså øjnenes træthed betragteligt, og det betyder at det er lettere at fokusere på skærmen i længere tid af gangen. Så på sin vis, hjælper brillen og gør præcis hvad den er designet til.
Jeg er som nævnt ikke en optiker, så det er svært at vurdere de reelle resultater som jeg har oplevet med GUNNAR/Razer brillen. Men jeg vil vove at påstå, at den effekt som brilleglasset har, er reel. Brillerne gør hvad de lover. Jeg har personligt oplevet færre øjengener, mindre trætte øjne, og jeg vil gå så langt og sige, at hvis du lider af hovedpiner, øjengener, stress og så andre symptomer i samme genre, og tilbringer lang tid foran en skærm hver dag, så er et par skærmbriller fra GUNNAR, og GUNNAR/Razer samarbejdet med RPG brillen et godt bud på en effektiv skærmbrille.
Vi runder testen af her, og går videre til prisen og konklusionen. Som den sidste kommentar, vil jeg endnu engang komme med min personlige anbefaling til et par skærmbriller. De gør en mærkbar forskel. Pas på øjnene derude.
Pris:
Som altid, har vi været forbi PriceRunner.dk for at hente en pris. For kun 718,00.- DKK inkl. fragt kan man købe GUNNAR RPG designed by Razer. Om det er en pris der kan forsvares, er op til den enkelte, men det er helt sikkert en investering der er værd at gøre efter min mening.
Er du interesseret i at læse mere om Razer eller deres produkter, kan du klikke på Razer banneret herunder.
Konklusion:
RPG designed by Razer, er en brille der er skabt i et samarbejde mellem GUNNAR og Razer. Det er et samarbejde der er lykkedes, og er endt med et ret lækkert produkt, med høj kvalitet.
For mig personligt, er komforten desværre ikke som den skal være. Brillen klemmer i tindingerne. Mit hoved er også lidt bredere end gennemsnittet, så jeg vurderer ikke at det er et problem for den almindelige dansker, men jeg vil altid anbefale dig at prøve brillen, inden købet. På den måde kan du undgå de gener der kan være, ved for små briller. Ser man bort fra pasformen for undertegnede, er det en brille med et lækkert design, med buet brilleglas, der følger hovedets kurvatur. Det er lækkert at se på og se igennem.
Jeg er fuldt ud tilfreds med de ravgule linser, og vil gerne understrege, at jeg personligt mener at det er en investering der er værd at overveje for alle, som sidder foran en computer mere end en time om dagen. Der er en mærkbar forskel med og uden briller over tid.
Prisen på brillen er i den højere ende. Om det er på grund af at Razer er involveret i samarbejdet, eller om det er fordi at brillestellet er lavet delvist i aluminium er svært at sige. For lidt mere end 700,00.- kroner inklusiv fragt kan RPG designed by Razer erhverves. Det virker som en høj pris i forhold til tidligere testede brille, men hvis RPG er brillen der passer dig perfekt, så er det en lille pris at betale for at beskytte øjnene.
Når vi har været omkring alt det positive, er det også vigtigt at understrege den ene ting som brillerne ikke gør så godt. Det drejer sig om hvordan farven hvid fremstår når man har brillerne på. Den er jeg ikke er helt tilfreds med. Men det kan nok desværre ikke undgås.
Alt i alt, runder jeg testen af med at give GUNNAR RPG designed by Razer brillen en karakter på 8 ud af 10. Det er en god brille, der gør det den skal, men som ikke har en pasform der gør at den passer til alle.
Godt:
Mindre godt:
RPG designed by Razer, is a spectacle created in collaboration between GUNNAR and Razer. It is a collaboration that has been successful and ended with a very good product made with quality in mind.
For me personally, the comfort is unfortunately not as great as it could be. The eyepiece clamps the side of my head. My head is slightly broader than the average person, so I do not think it's a problem for the ordinary person, but I would always recommend you to try the gaming glasses before purchasing. That way, you can avoid wearing glasses that might be too small. Disregarding the fit for my head, it is a spectacle with a beautiful design, with curved eyeglass, following the curvature of the head. It's nice to look at and look through.
I am fully pleased with the amber lenses and would like to emphasize that I personally think it is an investment worth considering for anyone sitting in front of a computer, for more than one hour a day. There is a noticeable difference with and without glasses over time.
The price of the spectacle is at the higher end. Whether it is because Razer is involved in the collaboration or whether it is because the spectacle frame is made in aluminum is hard to say. For a little more than 700,00 .- DKK including shipping, RPG designed by Razer can be purchased. It seems like a high price compared to the previously tested gaming eyewear, but if the RPG is the spectacle that suits you perfectly, then it's a small price to pay to protect your eyes.
When we've been around all the positive, it's also important to emphasize the one thing that the glasses do not do so well. It's about how the color white appears when you wear the glasses. I am not completely satisfied with the colour. Unfortunately, however, that can not be avoided.
All in all, I conclude the test by giving the GUNNAR RPG designed by the Razer glasses a score of 8 out of 10.
Good:
Less good: