Computex 2019 - Intel fremviser koncepter til deres Xe grafikkort

Intel har netop fremvist en række koncepter til deres next-gen Intel Xe grafikkort-serie. Koncepterne er egentlig først tilegnet grafikkort der bliver introduceret i 2035.

Intel har netop fremvist en række koncepter til deres next-gen Intel Xe grafikkort-serie. 

Koncepterne er egentlig først tilegnet grafikkort der bliver introduceret i 2035. Her har designeren Cristiano Siqueira, givet sit bud på 5 forskellige designs.

 

Intel har efterfølgende bedt folket stemme på hvilket design, de helst ser Intel bruge til deres kommende Xe grafikkort-serie. Hvis vi er heldige, kan det være at vi allerede ser et af koncepterne komme til live i Xe-grafikkortene, som lanceres næste år.

 

Herunder kan I se de forskellige koncepter:

 

”Sirius” grafikkort-konceptet er designet omkring mainstream-grafikkort Med sit kompakte design der inkluderer en enkelt blæser. Kortet bruger 2 slots og RGB-lys er ikke blevet udeladt, hvilket blandt andet udformer et X. Her skulle X’et repræsentere Xe grafikkort-serien.

 

 


”Oblivion” designet er tydeligvis steampunk-inspireret med flere tandhjul i forskellige størrelser, og et generelt råt og rustent look. Kortet ser ud til at være forholdsvis high-end, grundet de tre blæsere med et lille touch RGB.

 

 

”Gemini” konceptet fra Intel, er nok det design der kommer nærmest nuværende designs på grafikkort. Kortet her er også med et triple-fan design og en backplate i aluminium. RGB ser bestemt ikke ud til at mangle på kortet, hvor alle tre blæsere er oplyst, og i midten ser vi et X.

 

 

 

”Prometheus” har et meget moderne design i mat sort, hvor vi igen ikke bliver snydt for RGB. Der er nemlig RGB-lys på både forsiden, bagsiden og siden, hvor vi også ser et lille LCD display. Igen er dette design også formet omkring et high-end kort. (indtil videre ser dette koncept også ud til at være det mest populære)

 

 

 

 

”Andromeda” er muligvis det meste futuristiske bud på et Xe grafikkort der lander i år 2035, blandt koncepterne. Kortet er bygget rundt omkring et design i glas, hvor RGB-lyset også bliver benyttet til at spejle sig rundt i glasset.

 

 

 


Det bliver spændende at se hvorvidt vi får et af koncepterne at se som en realitet (eller noget lignende), i Intel’s Xe grafikkort-serie, der lanceres næste år på en 10nm proces. Hvis vi er mindre heldige, får vi først et lignende design at se i år 2035. Lige meget hvad, bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.


Billeder og kilder: Intel, Wccftech

Vores partnere