AUTHOR : Michael Hermansen
PUBLISHED : 2018-12-17 08:37:00

PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB


For nyligt testede vi vores første Radeon RX 590 grafikkort her på redaktionen, som vi ikke just var imponerede over. Nu er tiden kommet til, at PowerColor giver deres bud på, hvordan et RX 590 også kan se ud. Om det så er bedre, finder vi ud af, når vi tester PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB.

PowerColor blev stiftet i 1997, og de har hovedsæde i Taiwan. Vi har løbende anmeldt forskellige grafikkort fra dem her på redaktionen, og nu vil de altså gerne vise os deres bud på et RX 590 grafikkort. Vi skal nemlig se på deres PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kort.

 

tweak_dk_powercolor_logo

 

 

De tekniske specifikationer

  • Graphics Engine: AXRX 590 8GBD5-3DH/OC
  • Video Memory: 8GB GDDR5
  • Stream Processor: 2304 Units
  • Engine Clock: up to 1576MHz with boost
  • Memory Clock: 2000MHz x4 (8.0Gbps)
  • Memory Interface: 256bit
  • DirectX® Support: 12
  • Bus Standard PCIE: 3.0
  • Standard Display Connectors: DL DVI-D/ HDMI/ DisplayPort x3
  • OpenGL Support
  • CrossFireX™ Technology Support
  • AMD Stream Technology Support
  • AMD Eyefinity Technology Support
  • Board Dimensions: 255mm*157mm*57mm
  • Minimum System Power requirement (W): 600W
  • Extension Power Connector: One 6-Pin and One 8-Pin PCI Express Power connectors

 

tweak_dk_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_00

 

PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet kommer ud af boksen med clock frekvenser op til 1576 MHz og 8 GB GDDR5 VRAM på en 256-bit memorybus. Derudover understøtter kortet også nyeste teknologier som DirectX 12, AMD Chill og FreeSync 2 HDR, ligesom det står listet som værende VR Ready.

 

 

PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet kommer i en fin kasse, omend man tydeligt får en idé om, at de, ligesom så mange andre, stadig hænger fast i det evigt anvendte sorte og røde farvetema. 

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_03

 

Ganske rigtigt har vi at gøre med et grafikkort med et sort og rødt farvetema, som efterhånden er noget, der hører 00'erne til, hvis man spørger mig. Men for mange er det et sikkert valg, og det skal nok ramme nogen. Selve designet af køleren er jeg ganske imponeret af, og kortet virker solidt bygget. Plastikcoveret sidder godt fast, og der er ikke noget knirken og knagen, når man vrider lidt i det.

 

 

PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet er udstyret med PowerColors egen Mute Fan teknologi, der essentielt blot er en teknologi, som slukker for blæserne, når kortets komponenter er under 50 grader varme.

 

tweak_dk_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_01

 

PowerColor har valgt en DrMos strømstyring med en digital controller og stabile Nichion kondensatorer, der sikrer en stabil ydeevne med bedre energiudvikling, hvilket også sikrer optimal varmeafvikling. Hvilket sikrer kortets levetid bedst muligt, og det giver også os som brugere et mere optimeret støjniveau. Kombineret med AMD's Chill teknologi, der skruer ned for kortets maksimale frames, når der ikke er behov for fuld skrue. Det er endnu engang med til at optimere ydeevne og varmeafvikling.

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_06

 

På toppen af grafikkortet har PowerColor monteret et LED-belyst Red Devil logo med rødt lys bag. Kortet er ikke udstyret med RGB, og det vil heller ikke give mening med et sort og rødt farvetema.

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_07

 

På bagsiden har PowerColor monteret en 4 mm tyk backplate med mange huller, der skal udnytte et kabinets airflow. I designet har vi, hvad der tydeligvis skal ligne et Pentagram, selvom det vender på hovedet. Det er selvfølgelig et direkte link til Red Devil navnet.

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_09

 

Af tilslutningsmuligheder har vi igen en HDMI port, tre DP porte og en enkelt DVI port. Jeg forstår stadig ikke, at der ikke er en USB3.1 port, når man fremhæver et grafikkort som værende VR Ready.

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_10

 

Strøm skal der til, og her kræver PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet et 8-pins- og et 6-pins PCIe strømstik, der sammen med bundkortets PCIe sokkel leverer en TDP på 300 watt.

 

 

På bagsiden af kortet fandt vi også en lille LED switch, der kan bruges til at tænde og slukke det LED oplyste Red Devil logo. 

 

 

Blæserne på PowerColor Red Devil Radeon RX 590 grafikkortet er udstyret med PowerColors egen Mute Fan Technology, som gør kortet i stand til at slukke for blæserne, når temperaturen er under 50 grader. Begge blæsere er lavet med dobbelte kuglelejer, som sikrer deres levetid langt bedre end dem med enkelt leje.

 

Generelt er kortet dejligt lydsvagt, når man ellers har aktiveret dets Silent BIOS. Aktiverer man derimod Performance BIOS'en, fokuserer kortet på at holde temperaturen så lav som muligt, og her er sagen en helt anden. Men det er også hele pointen. Så der er intet ondt at komme efter her.

 

Setup

  • ASUS ROG Strix X299-E
  • Intel Core i9-7900X
  • 32 GB 3200 MHz Crucial Ballistix DDR4 RAM
  • XFX Radeon RX 590 Fatboy 8 GB
  • WD Black NVMe SSD 1 TB
  • Samsung EVO 860 500 GB SSD
  • Kingston A400 480 GB SSD
  • Seasonic Prime Platinum 750 watt strømforsyning

I testfasen har jeg deaktiveret 6 af min processors kerner. Derefter har jeg overclocket de resterende 4 kerner til 4 GHz for at undgå risikoen for en flaskehals på grund af i9-7900X' lavere clock frekvens end gaming relaterede processorer som eksempelvis i7-8700K.

 

Testsoftware

  • The Witcher 3
  • Far Cry 5
  • Shadow of the Tomb Raider
  • Deus Ex Mankind Divided
  • Assassins Creed: Odyssey
  • 3DMark Time Spy
  • 3DMark Firestrike Ultra
  • Superposition Benchmark

The Witcher 3: Wild Hunt

 

 

1080p: 66 fps / 1440p: 44 fps / 2160p: 31 fps

 

Far Cry 5

 

 

1080p: 74 fps / 1440p: 58 fps / 2160p: 31 fps

 

Shadow of the Tomb Raider

 

 

1080p: 75 fps / 1440p: 53 fps / 2160p: 26 fps

 

Deus Ex: Mankind Divided

 

 

1080p: 74 fps / 1440p: 48 fps / 2160p: 25 fps

 

Assassins Creed: Odyssey

 

 

1080p: 71 fps / 1440p: 38 fps / 2160p: 24 fps

 

I de fysiske spiltests ser vi et lille spring i performance overfor det tidligere testede XFX Radeon RX 590 grafikkort, som vi testede tidligere. Hvis man gerne vil spille i 1080p med fornuftige frames, så kan PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB sagtens levere, hvad man har brug for. I vores tests er alt også sat på Ultra, så hvis man kan nøjes med mindre eyecandy, så er der hurtigt noget mere at hente. I 1440p kan det også være med et stykke hen af vejen, men 60 frames er mere eller mindre maks her, og man skal kun overveje 2160p, hvis man er vant til at spille på konsol, hvor 30 FPS er normen. Ellers bliver det ikke en sjov oplevelse.

 

3DMark Time Spy

 

 

Time Spy: 5401 point

 

3DMark Firestrike Ultra

 

 

Firestrike Ultra: 3712 point

 

Superposition Benchmark

 

 

1080p Extreme: 2920 point

4K Optimized: 4095 point

 

De syntetiske tests, som vi ser ovenfor, bakker egentlig de fysiske spiltests ganske fint op, og også her kan vi se en fornuftig entry level performance. Så alt i alt er jeg ganske tilfreds.

 

 

Som altid skal der også overclockes, når vi tester grafikkort, og vi skal selvfølgelig også se, om vi kan presse noget ekstra saft ud af PowerColor Red Devil Radeon RX 590 kortet.

 

Overclocking settings:

 

GPU OC Clock: +120 MHz

VRAM OC Clock: +350 MHz

 

PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB grafikkortet overclockede faktisk rigtig fint med Power Limit hævet til maks, og vi fik nogle solide resultater ud af at lege med kortet. Hvad det får af betydning for kortet, finder vi ud af om lidt.

 

Spiltests

 

 

De ekstra kræfter formåede faktisk at hive en del frames ekstra ud af vores RX 590 grafikkort, og det kan i denne sammenhæng faktisk godt give god mening, hvis man savner lidt ekstra frames til sin 144 Hz skærm.

 

 

De syntetiske tests bakker igen op om de resultater, vi ser i vores spiltests, og generelt har det været en fornøjelse at overclocke PowerColor Red Devil Radeon RX 590 kortet. Især fordi at det ikke havde en voldsom indvirkning på kortets temperatur at overclocke det. Selvfølgelig gav det lidt mere støj, da det selvfølgelig udvikler mere varme, når vi presser mere strøm igennem det.

 

Pris

 

I skrivende stund, den 12. december 2018, er PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet set med en pris på 2.189,00 kroner.

 

tweak_dk_powercolor_logo

 

Ønsker I at læse om PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB på PowerColors hjemmeside, kan I klikke på banneret ovenfor.

 

Konklusion

 

Da jeg sidste gang testede et RX 590 8 GB kort var jeg ikke just imponeret. Nu er vi kommet igennem testen af PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB kortet, og derfor er det endnu engang blevet tid til at samle tankerne omkring det testede. 

 

Først og fremmest skal vi snakke om byggekvaliteten af kortet. PowerColor har virkelig skruet et rigtig solidt kort sammen. Frontcoveret er lavet i plastik, som der er skruet en metalramme udenpå, hvilket får kortet til at fremstå solidt og af høj kvalitet. Der er anvendt et safirsort PCB, og højkvalitets 60 Amperes strømfaser, hvilket både ser lækkert ud men også giver et stabilt kort. Køleløsningen bestod af en stor heatsink, som dækkede hele PCB'et, og den har direkte kontakt med GPU chippen. Heatsinks var indfarvede med nikkel, så helhedsindtrykket var godt. Alt i alt et superlækkert kort, men desværre har man valgt et design med det sorte og røde farvetema, som er blevet slidt godt og grundigt gennem de sidste mange år. Det sætter sine begrænsninger ved ikke at have et mere neutralt design med RGB belysning, så man kan tilpasse sit kort efter ens build og ikke omvendt. Desuden undrer det mig stadig, at man har valgt at bevare DVI stikket fremfor at give pladsen til et USB 3.1 interface, når kortet er skrevet som værende VR Ready.

 

Ydeevnen var derimod ganske tilfredsstillende, selvom der stadig er den anke, at et GTX 1060 6 GB koster noget mindre, selvom det kun yder cirka 10% mindre og bruger noget mindre strøm. Men med det opnåede overclock bliver kortet noget mere interessant, og hvis man kan undvære Ultra settings i ens eyecandy, så kan et PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB bliver rigtig interessant i kombination med en 1080p 144 Hz skærm.

 

Prismæssigt er det egentlig meget tilpas, eftersom RX 590 stadig er så nyt, som det er. Som et entry level kort får man et fornuftigt kort, der ikke smadrer ens budget fuldstændigt. Alt i alt synes jeg, at PowerColor Red Devil Radeon RX 590 8 GB skal have en fin score på 8,5 og en Safe Buy Award.

 

Godt:

  • Et solidt kort med høj byggekvalitet
  • Metalramme på forsiden giver et stærkt helhedsindtryk
  • Klogt valg af strømfaser
  • Indfarvede heatpipes
  • Fornuftig ydeevne til 1080p gaming
  • Overclockede godt
  • God køleløsning
  • Fornuftig pris på entry level niveau

Knapt så godt:

  • Farvevalget begrænser anvendelsesmulighederne i forhold til et farvetema
  • Stadig intet USB3.1 interface?
  • Kortet er lidt strømsultent i forhold til performance

Score: 8,5 + Safe Buy Award

 

tweak_dk_amd_powercolor_red_devil_rx_590_8_gb_11


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte