AUTHOR : Sebastian Bagger Hadi
PUBLISHED : 2019-05-17 13:48:36

RYGTE - Nvidia planlægger RTX refresh som modsvar til AMD Navi


Med Computex og E3 lige rundt om hjørnet, gør AMD klar til næste skridt i deres CPU og GPU-lineup.

Med Computex og E3 lige rundt om hjørnet, gør AMD klar til næste skridt i deres CPU og GPU-lineup.

 

Det ser dog ikke ud til at Nvidia tager let på dette, og et nyt rygte mener, Nvidia gør klar til give AMD’s nye 7nm Navi arkitekur, kamp til stregen.

Rygtet lyder på at Nvidia er ved at gøre klar til et Turing RTX refresh, ifølge Youtube-kanalen RedGamingTech.


Refreshet vil byde på hurtigere 16 Gbps GDDR6 hukommelse, sammenlignet med den 14 Gbps GDDR6 hukommelse i den nuværende RTX-lineup. Det kommende refresh vil muligvis også byde på højere clocks, for at øge ydelsen yderligere.

 

Læs også De bedste grafikkort 2019


Nvidia har tidligere opgraderet hukommelsen på deres kort, eksempelvis GTX 1080, hvor hastigheden blev øget fra 10 Gbps til 11 Gbps cirka 11 måneder efter lanceringen. Derfor er det ikke helt udelukket, at vi kommer til at se et refresh af RTX, med blandt andet hurtigere hukkomelse.

 

Det er endnu uklart hvorvidt Turing GTX også får et refresh. Her er det også lidt mere kompliceret, da der både benyttes GDDR6 (12 Gbps) i GTX 1660 Ti og GDDR5 (8 Gbps) i GTX 1660 og 1650.

Indtil videre er dette kun rygter og spekulationer, men skulle det nu ske, kan vi se frem til hurtigere hukommelse og højere clocks, som tidligere nævnt.


Nvidia kunne muligvis også sænke priserne på deres RTX kort, for bedre at kunne konkurrere og samtidig tage noget af spotlyset fra AMD Navi.

 

Det seneste rygte fra AMD Navi, tyder på at RX 3080 XT vil matche RTX 2070 i ydelse, så der bestemt noget at se frem til, hvis rygtet taler sandt.

 

Læs også Valg af gaming skærm

 

Vi vil med stor sandsynlighed høre meget mere om AMD’s kommende Navi arkitektur, under AMD’s gaming-event, ved E3 messen d. 10 juni.

 


Billede og kilder

Wccftech, HothardwareRedGamingTech

VORES PARTNERE