Så er AMD endnu en gang på banen med et nyt grafikkort i deres R-serie. Denne gang skal det udfylde rummet mellem R7 260X og R9 270X. Det er selvfølgelig Radeon R9 270, vi taler om og denne gang fra producenten Sapphire med deres Sapphire Radeon R9 270 Dual-X 2GB grafikkort.
Så er AMD endnu en gang på banen med et nyt grafikkort i deres R-serie. Denne gang skal det udfylde rummet mellem R7 260X og R9 270X. Det er selvfølgelig Radeon R9 270 vi taler om og denne gang fra producenten Sapphire med deres Sapphire Radeon R9 270 Dual-X 2GB grafikkort.
Springet mellem R7 260X og R9 270X er rimeligt stort, og derfor har AMD valgt at smide R9 270 på markedet, da det skal udfylde dette hul. Hvordan det så klarer sig mod konkurrenterne, vil tiden vise. Men det bliver spændende at se - ikke mindst grundet, at dette ikke er et referencekort. Der er nemlig allerede en tredjepartskøler på, som selvfølgelig gerne skulle være både mere stille og effektiv. Så lad os komme i gang, og se hvad Sapphire Radeon R9 270 Dual-X 2GB byder på.
Få overblikket:
|
Specifikationer
Display Support
Output
GPU
Video Memory
Dimension
Software
Accessory
|
AMD ZeroCore Power
ZeroCore Power er faktisk umådeligt nemt at forklare. Det går i al sin enkelthed ud på, at er dit system i idle så slukker din skærm. Dette kan konfigureres på alle PC’er. Der bliver så ”lukket” for strømmen til grafikkortet. Der kommer selvfølgelig en lille mængde strøm igennem, men dette er udelukkende for, at computeren stadig kan registrere grafikkortet, mens det er i sin ZeroCore Power state.
AMD PowerTune
AMD har videreudviklet deres PowerTune teknologi, som de første gang fremviste i fjerde kvartal af 2011 i deres Radeon HD 7900 serie. Kort fortalt er PowerTune teknologien opbygget efter fire grundpiller.
|
Anden generation af PowerTune teknologien har bare så meget mere at tilbyde, da den udfører realtime-målinger på grafikkortet under performance, og det kan derved ændre fan-speed, clockfrekvens og voltage øjeblikkeligt med en responstid på under 10 µ-sekund, hvilket gør, at spilleren altid får det bedste ud af sit grafikkort. Til at udføre denne realtime-måling er kortet udstyret med en masse sensorer, der hele tiden måler dets effekt på forskellige områder. De informationer sendes derfra videre til kortets DPM Arbitrator, som vurderer kortets temperatur kontra clockfrekvens og voltage, hvorefter den tilpasser begge, så brugeren altid får mest muligt potentiale ud af sit kort uden strømspild, for spildt strøm er det samme som spildt performance, hvilket er et citat fra AMD.
Radeon R-serien er bygget op omkring 2nd Generation PowerTune, og det er fully unlocked på voltage. Det har et 255-trins interval på 0.00V - 1.55V over normal baseclock. Endvidere har brugeren fri adgang til at ændre fan-speed, hvilket er helt nyt i forhold til den gamle PowerTune teknologi, der blot tillod, at man fastlåste fanspeed. På den måde kan kortet indstilles perfekt til både den avancerede storgamer, der vil makse sit overclock og brugeren, der stiler mere efter det stille setup.
Brugeren har frie muligheder til at indstille overclock, maksimal fan-speed og maksimal temperatur på kortet under load. Det kan endda styres direkte fra catalyst-driveren. Her ses en X/Y-akse, hvor power ses på x-aksen og clockfrekvensen på y-aksen. Det graderede område rangerer fra grøn til rød med gule og orange nuancer mellem sig. Farverne illustrerer selvfølgelig den ekstra varmeudvikling, der kommer ved overclock, og den tilsvarende forsvindende varmeudvikling ved underclock. I catalyst-driveren hedder funktionen OverDrive, som også er en videreudvikling af den første PowerTune teknologis funktion af samme navn.
Alt det spiller godt sammen i kampen om at presse sit kort til det alleryderste, så man kan få mest muligt ud af sit system uanset anvendelse, og jeg synes, at teknologien er imponerende. Især hvis den yder lige så godt, som AMD påstår, den gør.