AMD lancerer sine nye Radeon RX 5700 kort til et lavere prispunkt end forventet, når de bliver tilgængelige søndag den 7. juli. Dermed bliver nyeste Radeon Navi kort prissat lavere end det, de blev annonceret til under E3.
Hertil skulle en overclocket 50 års jubilæum RX 5700XT også være på menuen snart.
Vi fik vores første teaser for Radeon RX 5700 serien tilbage i maj under Computex. På det tidspunkt var detaljerne sparsomme. AMD ønskede primært, at alle skulle vide, at de havde et par gamer minded kort i pipeline. Det var først under E3, at de åbnede lidt os for flere detaljer om RX 5700 XT og RX 5700. AMD hævdede, at GPU'erne ville kunne udkonkurrere henholdsvis Nvidia’s GeForce RTX 2070 og RTX 2060.
Vi fik også indikationer om, at begge kort ville blive prissat lavere end Nvidia's tilbud med RX 5700 priser på $ 379, og XT versionen der ville tippe ind på $ 449 ved lanceringen 7. juli.
Til manges overraskelse dukkede Nvidia RTX 2070 Super og RTX 2060 Super op 2. juli.
Lanceringen syntes at være et forsøg på at sabotere AMD’s debut af sine nye Navi GPU’er ved at præsentere en mere konkurrencedygtige linje i Nvidia’s high end grafikkort.
Ifølge en artikel på VideoCardz, tyder nu på er bekræftet af AMD, om at de kommende Radeon grafrikkort sænkes i pris forud for udgivelsen. RX 5700 XT vil derfor prissættes til $ 399 og RX 5700 vil blive prissat til $ 349 - henholdsvis $ 50 og $ 30 rabat.
Kilde: Videocardz.com
AMD’s nye RDNA arkitektur, sender de nye RX grafikkort ind i Radeon familie med understøttelse af PCIe 4.0 og 8GB GDDR6 VRAM.
Seneste informationer melder ligeledes om gamere der køber en kvalificeret AMD Radeon GPU eller Ryzen processor, vil modtage tre måneders adgang til Microsofts Game Pass til pc.
På GPU siden består listen af Radeon RX 5700 serien, Radeon VII, en RX Vega 64 eller 56 samt alle RX 500 GPU'er, inklusive RX 590, 580, 570 og 560. Hvad angår kvalificerede CPU'er, noteres Ryzen 7 2700X eller 2700, og Ryzen 5 2600X, 2600E, 2600, 2500X, 2400G eller 2400GE.
Vi har endnu ikke fået bekræftet informationerne fra AMD. Derfor bør I tage det med et solidt forbehold.
Kilde & Billeder
VideoCardz