AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2019-10-11 10:24

Lækkede Sony AMD's nye grafikkort med Ray Tracing?


Vi har længe haft på fornemmelsen, at AMD ville sende Ray Tracing på hardwareniveauet ind på deres Navi 20 GPU'er med formodet lancering næste år. Men Sony har meget vel taget brodden af et overraskelsesmoment fra AMD lejren.

amd_radeon_rx_5700_07_back_angle.jpg


Sony afslørede flere oplysninger om deres AMD Navi drevet PS5 i et eksklusiv interview med Wired, og her omtalte Mark Cerny "there is Ray Tracing acceleration in the GPU hardware"

Så vi ved, at mindst én AMD Navi GPU i 2020 vil understøtte Ray Tracing. Det store spørgsmål er så, hvordan vil dette reflekteres over på AMD’s desktop grafikkort?

Vi har allerede hørt, at Ray Tracing vil være at finde på AMD's næste generation af grafikkort: Navi 20. Disse grafikkort, hvis de er reelle, vil konkurrere med Nvidia i high-end segmentet, hvilket er noget, AMD ikke skulle være gearet til på nuværende tidspunkt. Men for nylig udtalte AMD, at de ville lave et grafikkort til "alle", så måske inkluderer det også konsolfolket, der vil spille Control på 4K med Ray Tracing.

Vi synes det er yderst usandsynligt, at AMD laver en GPU, der monteres i PS5 og Xbox Project Scarlett, der vil understøtte Ray Tracing, mens de lader desktop folket komme bagerst i køen.

Vi forventer, at AMD bringer nyt på markedet inden for high-end grafikkort næste år - måske endda så tidligt som CES 2020.



VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic