Nvidia bruger AI til din videokonference

ai-video-face
En af følgerne ved den globale COVID-19 pandemi er en kraftig stigning i dataforbrug. Det skyldes dels, at mange folk har været hjemsendte, og derfor har haft mere tid til at være på nettet og streame deres ynglings film og serier.

En stor del af det er dog også brugen af videoopkald, når folk afholder fjernmøder i stedet for at mødes fysisk, eller blot når der arbejdes hjemmefra. 

Nvidia har en ny teknologi under udvikling, der kan være med til at reducerer dataforbruget i forbindelse med videoopkald ned til omkring en tiendedel. Som så meget andet Nvidia arbejder med for tiden, er et ikke overraskende baseret på en AI løsning. 


I stedet for at traditionelt Codec til videokomprimering, så har Nvidia skiftet det ud med et Neural Network. Forsimplet så betyder det, at netværket aflæser personernes ansigter og konverterer det herefter til key points, som kan indeholdes i meget mindre data. De key points kan herefter ved hjælp af Nvidias GAN netværk (generative adversarial network) genskabe personernes ansigter, når dataen når frem til modtageren. 

nvidia-ai-video-maxine-bandwidth

På den måde kan man reducerer dataforbruget markant, men stadig opretholde en god videokvalitet. I Nvidias video, som præsenterer den ny teknologi, kan man se hvordan de har reduceret en video stream fra omkring 97 KB per frame helt ned til 0.1165 KB per frame. 

Det kan med den nye AI løsning gøres, mens man stadig kan levere et billede som står klart på skærmen. Til sammenligning viser Nvidia også, hvordan en tilsvarende stream ville se ud med et h.264 codec, hvis den skulle reduceres til samme datamængde. 


Den nye løsning fra Nvidia er en del af deres Maxine Cloud og AI baserede løsning til video streaming. Ud over muligheden for kraftigt at reducere datamængden indeholder det også andre praktiske features, som støjreduction, opskalering og meget andet. 

Det er også Maxine der er det underliggende system for Nvidia Broadcast, som er direkte henvendt til gameren, der skal streame. Vi har tidligere kigget på den løsning. 

Læs mere om Nvidia Broadscast her.  

Vores partnere