AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-10-25 05:00

Nvidia RTX 2070 tilbage på menuen


Nye rygter tyder på, at RTX 2070 grafikkortene fra Nvidia er genopstået fra de døde lige i tid til Halloween.

geforce rtx 2070 founders edition


Det blev ved lanceringen af RTX 2070 SUPER kortene meldt ud, at produktionen af de almindelige RTX 2070 ville stoppe, og SUPER versionen helt ville overtage pladsen i Nvidias famile. 

Nye rygter tyder dog på, at det ikke helt er tilfældet. Det lader til at Nvidia vil genoptage produktionen af RTX 2070 grafikkort. 

NVIDIA-GeForce-RTX-2070-Feature-2-740x371.jpg

RTX 2070 kortet er et af de mere populære grafikkort fra Nvidia, som giver rigtigt godt værdi til køberne i midrange segmentet. Det giver altså god mening, at Nvidia genoptager produktionen, men det har også den underliggende konsekvens, at vi nok ikke skal forvente nogen prissænkning på RTX 2070 SUPER kortene. 

I konkurrencen med AMD, og deres serie af grafikkort, er det blevet vigtigt for Nvidia at positionere sig bedre på markedet. Pt er der omkring et 1300 kr. spring imellem RTX 2060 og RTX 2070 SUPER, og ved at genoptage produktionen af RTX 2070, kan Nvidia mere effektivt sætte sig på det mellemrum og få en større bid af markedet.

nvidia rtx 2070.jpg

Der er også en del der forventer, at vi kan se frem til en prisnedsættelse på RTX 2070 grafikkortene, for at positionere dem endnu bedre i forhold til AMDs bud. 


Kilde og billeder: WCCFTech


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte