Nye teknologier i RTX 3000 serien annonceret

Screen-Shot-2020-09-01-at-9.18.26-AM-2-1440x810
Der er blevet brugt et hav af penge og udvikling på de nye grafikkort fra Nvidia i deres Ampere baserede RTX 3000 kort. Det er ting der kan være med til at skubbe seriøst til udviklingen inden for gaming.

Nvidia præsenterede i går aftes deres nye grafikkort i deres RTX 3000 serie. De nye kort er baseret på Nvidias nye 7nm Ampere arkitektur. 

Vi har allerede kigget på det tre nye kort i serien. Læs den artikel lige her:


Nvidia lancerer RTX 3000 serien med stærke priser

ampere-anden-generation-rtx.png

I de nye kort ligger der en del ny teknologi der på mange måder kan sætte skub i gaming oplevelsen. I springet fra Turing til Ampere er vi også hoppet til anden generation af RTX. Anden generation har haft betydelige forbedringer med sig fordelt over de tre søjler der udgør RTX teknologien. På svært af Shaders, Ray Tracing Cores og Tensor cores er der i anden generation sket en ydelsesforbedring på 1.7x helt op til 2.7x sammenlignet med Turing.

ampere-performance-per-watt.png

Ampere er også blevet betydeligt mere energieffektiv. Bare i springet fra Turing til Ampere har Nvidia klaret at klemme en 1.9x forbedring ud af de nye chips i ren performance per Watt. Det betyder altså at Ampere kan yde omkring dobbelt så meget som Turing uden at bruge mere energi.

Kombinerer man det med de nye Micron GDDR6X RAM med høje hastigheder får man også andre fordele. 

En af de ting er en løsning på de udfordringer som nye større spil har med sig. Specielt spil i open world kategorien hvor massive mængder af data skal loades ind.

rtx-10-old.png

Typisk hentes spildata fra din harddiske hvor den via system RAM og CPU bliver behandlet og herefter sendt til grafikkortet som renderer billederne. Det var ikke et problem da spillene var relativt små og lagermulighederne langsomme. Med moderne M.2 SSD muligheder og store spil så er der dog opstået en flaskehals i mange systemer. Der er utroligt store mængder data som skal hentes fra spillene og en moderne M.2 SSD kan levere det så hurtigt at det enten stiller store krav til CPU og RAM i systemet eller resulterer i lange load tider. 

rtx-10-new.png

Ved hjælp af RTX 10 sammen med Microsofts SirectStorage til Windows er det muligt at bruge GPU chippen sammen med de nye hurtige GDDR6X RAM til at hente spildata direkte fra spillet til grafikkortet. 

Det kan resultere i betydeligt hurtigere load tider da det fuldstændigt kan omgå den flaskehals der er i resten af systemet. Det minder i høj grad om den nye lagerløsning som Sony har præsenteret i forhold til deres kommende PlayStation 5

Når de nye teknologier rulles ud, sammen med den forbedrede rå renderingskraft i de Ampere baserede grafikkort, burde det kunne rykke en del ved den måde vi oplever PC gaming på. 

Vores partnere