Officielt: NVIDIA teaser RTX 30-serien [video]

High end Nvidia Ampere (1)
En ny video, der blev frigivet af NVIDIA, afslører, at grafikkorts-serien vil indeholde det rygtede 12-polede strømstik. Dette stik vil optage mindre plads end den traditionelle dual 8-pin konfiguration. Det nye stik kræver ikke en ny PSU, da det er kompatibelt med eksisterende 8-polede strømkabler. Dette gælder kun Founders Edition-grafikkort, da AiB-partnerne sandsynligvis bruger traditionelle stik i stedet.

NVIDIA har også bekræftet, at dets næste generations grafikkort har uregelmæssigt formet PCB-design. Dette blev også rygtet tilbage i januar, og det er efterfølgende blevet dokumenteret af lækkede RTX 3080 billeder. Denne video bekræfter, at PCB vil have denne form.

Teaseren viser også GPU, men det er ikke muligt at drage nogen konklusioner om GPU-specifikationer endnu. PCB-komponenterne er synligt placeret meget tættere på hinanden end en tidligere generation af NVIDIA-grafikkort.



I videoen fremvises et grafikkort med et nyt dual-fan design, hvor animationen illustrerer én blæser der er synlig på begge sider af kortet, og trækker luft igennem kortet, imens den anden blæser nøjes med at trække luft ind i kortet, og skyder den varme luft ud af enden. Dette fan-design bliver med god garanti udnyttet på Nvidia's kommende Ampere reference-kort.


Nvidia holder et event d. 1 september, hvor det forventes at vi får det første dybdegående blik på Ampere-arkitekturen og RTX 3000-serien. Eventet streames via YouTube og starter 18:00 dansk tid.



Billeder og kilder: Nvidia, Videocardz