Rygte: NVIDIA RTX 3090 Performance Slides lækket

RTX 3090 august 31
Performance-benchmarks for NVIDIAs RTX 3090 er tilsyneladende lækket forud for officiel annoncering. Eftersom der er tale om ikke-annoncerede informationer anbefaler vi, at du tager det med et vist forbehold.

Den eneste grund til, at vi dækker dette rygte, er, at det falder sammen med andre leaks, som CyberCatPunk (en meget velkendt leaker) har frigivet.

De lækkede slides er angiveligt tidlige udkast til annoncerings-slides, der forberedes til til officielle annoncering af NVIDIA RTX 3090. 

Det første dias er en simpel mockup af RTX 3090 med de grundlæggende specifikationer: 5248 kerner, 24 GB GDDR6X-hukommelse og 19,5 Gbps hukommelsesfrekvens. Vi bemærker her, at disse dias-slides (hvis de er legitime) sandsynligvis er kladdeversioner og sandsynligvis ikke den endelige polerede præsentation, som vi normalt ser fra NVIDIA.

NVIDIA-RTX-3090-Benchmarks-1.jpg

De lækkede benchmark-slides viser på den anden side tre spiltitler med den nyeste version af DLSS og 2 gange ydeevnen for RTX 2080 Ti. RTX 3090 vil tilsyneladende tilbyde mere end 2x performance i Control, nøjagtigt to gange performance i Minecraft RTX og lidt mindre end dobbelt performance i Wolfenstien: Youngblood. Dette er alle titler, der understøtter NVIDIAs RTX-teknologi, og med DLSS aktiveret kan du faktisk spille disse i 4K-opløsning.

Selve lækket stammer fra en ukendt twitter-konto, der blev valideret og kontrolleret af CyberPunkCat:

cyberpunkcat.JPG

Under alle omstændigheder ved vi om lidt over et døgn, om dette leak er sandt eller falks. I tilfælde af at det viser sig at være falsk, opdaterer vi indlægget med de faktuelle informationer.

Vil du vide mere om Nvidias kommende Ampere launch, så har vi samlet alle de vigtige informationer i vores nyhedssektion om grafikkort

Eventet bliver livestreamet i morgen d. 1 september kl. 18:00 dansk tid. Du kan se med på: ustream.tv/NVIDIA.