CES 2021: AMD præsenterer Ryzen 5000 Mobile

AMD-Ryzen-Radeon-EPYC-CES-2021-Keynote
AMD har under dette års CES-event, lanceret Ryzen 5000 Mobile-serien, baseret på Zen 3 arkitekturen.

AMD præsenterer Ryzen 5000 Mobile-serien, baseret på 7nm Zen 3 arkitekturen, som debuterede med Ryzen 5000 desktop CPU's sidste år.

Ryzen 5000 Mobile består af en strømeffektiv U-serie og en performance-fokuseret H(X) serie, der byder på et stort spring i ydelse og strømeffektivitet, over sidste generations Zen 2-baserede Ryzen 4000 Mobile.


Ryzen 5000U series

AMD's strømeffektive U-serie fortsætter med at innovere på ydelse og effektivitet. Zen 3 arkitekturen sætter en ny standard for dette, med et stort spring over sidste generation.

Ryzen 7 5800U - 8 kerner / 16 tråde. Op til 4,4 GHz boost, 16 MB cache, 15W TDP (10-25W).

Ryzen 7 5800U bliver kongen af U-serien med hele 8 kerner og 16 tråde, samt en boost-clock op til 4,4 GHz. Alt dette i en samlet pakke med en TDP på små 15W.


AMD Ryzen 7 5800U.JPG


Ryzen 5000H(X) series

AMD har fremvist to nye high-performance Mobile processorer, med navnet HX. Denne nye HX-serie byder på det ypperste indenfor mobil CPU-power.

Ryzen 9 5900HX - 8 kerner / 16 tråde. Op til 4,6 GHz boost, 20 MB cache, 45W+ TDP.

Ryzen 9 5980HX - 8 kerner / 16 tråde. Op til 4,8 GHz boost, 20 MB cache, 45W+ TDP.

Sammenlignet med en tilsvarende Intel Core i9 10980HK CPU, yder Ryzen 9 5900HX 13-35% bedre.

AMD Ryzen 9 5900HX og 5980HX.JPG


Se hele Ryzen 5000 Mobile-serien her:
(Bemærk dog at Ryzen 5700U, Ryzen 5500U og Ryzen 5300U, vil være baseret på forrige-generations Zen 2 arkitektur.)

Ryzen 5000 Mobile Zen 3.jfif


Radeon RX 6000-serie grafikkort

Nye grafikkort baseret på RDNA 2-arkitekuren lander i 1 halvdel af 2021, inklusive grafikkort til laptops. AMD fortæller dog ikke nærmere i detaljer om dette, men vi kan forvente at se en række mid-range og lower-end grafikkort, med forbedret ydeevne og effektivitet over sidste generations, RX 5000-serie.


Se hele AMD's keynote herunder:



Billeder og kilder: AMD


Vores partnere