Et farvel til Valve's Steam Controller

Et_farvel_til_Valve_Steam_controller_død
Efter kun fire år på markedet har Valve valgt at lægge den omdiskuterede Steam Controller i graven.


Valve’s Steam Controller blev introduceret i 2015, som Valve’s bud på en customizable controller med blandt andet touch input. Controlleren var tiltænkt til gaming i sofa’en, hvor du havde mulighed for at programmere den til de individuelle spiltitler på Steam.

Selvom Valve solgte over 500.000 controllere i de første 6 måneder, så det ikke rigtigt ud til at det tog fart derfra. I og med controlleren var en del anderledes i forhold til andre ”normale” controllere såsom PS4’s DualShock 4 og Xbox One controlleren, bragte det også meget omtale og kritik.

For få dages tid siden startede Valve et udsalg på Steam Controlleren, hvor den kunne købes med 90% rabat – altså til en pris på kun 5,5 euro, på Steam. Der har været et begrænset antal controllere tilgængelig, og det ser allerede ud til at de er udsolgt nu. Dette markerer Steam Controlleren's endeligt, desværre.


Det er endnu uvist hvorvidt Valve vil lancere en Steam Controller 2, eller en anden form for controller til VR. Valve ser nemlig ud til at have fokus på deres kommende VR-headset, Valve Index og VR-spillet Half Life: Alyx, som udkommer i marts 2020.

 Valve_Steam_Controller_tilbud_udsolgt.JPG

 

Billeder og kilder: Valve, Engadget

Vores partnere